Haderslev-virksomhed bidrager til vækst og velstand i lokalområdet

Trods en corona-krise er det lykkedes den sønderjyske tømrervirksomhed SB Tømrer for femte år i træk at skabe kontinuerlig vækst.
Steffen Bjerg (tv.) og Per Jensen Martensen.
Steffen Bjerg (tv.) og Per Jensen Martensen.

Om Succesvirksomhed 2021

  • Spar Nord og BDO stiftede i 2019 ‘Succesvirksomhed’, som er en erhvervspris, der anerkender de danske små og mellemstore virksomheder med 10-999 ansatte. Succesvirksomhederne kvalificerer sig på baggrund af antal ansatte og vurderes ud fra performance på følgende parametre:
  • – Vækst i resultat før skat de seneste fem år.
  • – Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår.
  • – Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år.
  • – Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlagVirksomhederne bliver for hvert kriterie tildelt point, alt efter hvor godt de klarer sig. Det er det samlede antal point, der afgør, om en virksomhed bliver en del af de i alt 1.000 succesvirksomheder.

End ikke en verdensomspændende corona-krise har kunnet slå den sønderjyske tømrervirksomhed SB Tømrer ud af kurs. Virksomheden, der varetager alle typer af tømreropgaver, er for femte år i træk lykkedes med at skabe kontinuerlig vækst.

– Det er nemmere at vækste hurtigt og eksplosivt, men det er sværere at vedligeholde fremdriften. Vi har mange kunder, der kommer igen, og det er et resultat af det lange seje træk og ikke mindst vores engagerede medarbejder, som i den grad også står bag den store succes. De gør en dyd ud af at levere ordentlige ydelser og services til vores kunder, siger medindehaver af SB Tømrer, Per Jensen Martensen.

SB Tømrer, der beskæftiger 40 medarbejdere fra Norgesvej 16 i Haderslev i Sønderjylland, er som bevis for at være leveringsdygtig af stærke finansielle resultater nu kåret som Succesvirksomhed 2021 – og kan derfor bryste sig af at være blandt dansk erhvervslivs elite.

Det sker på baggrund af 35.000 regnskaber i Region Syddanmark.

Arbejdet betaler sig

Prisen uddeles hvert år til de 200 små og mellemstore virksomheder i regionen, der over en femårig periode har haft størst succes målt på en række finansielle parametre. I en regnskabsperiode, der har budt på en global pandemi, nedlukninger og skiftende restriktioner, har SB Tømrer leveret et særligt bidrag til vækst og velstand i lokalområderne og til dansk økonomi som helhed:

– Vi er meget glade for at blive anerkendt for vores arbejde og kåret som en succesvirksomhed. Prisen er et udtryk for, at vores arbejde betaler sig, og det er især et skulderklap, når det er en pris, der fokuserer på de virksomheder, der kan blive ved med at levere positive resultater, siger en glad medindehaver af SB Tømrer, Per Jensen Martensen, og tilføjer:

Den absolut bedste udpeges

Det er Spar Nord og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, der for tredje år i træk hylder de små og mellemstore succesvirksomheder i Danmark, som kontinuerligt formår at skabe vækst og stærke finansielle resultater – også på trods af corona-krisen.

Foruden de lokale hyldester bliver alle vinderne hædret til regionsfinale tirsdag den 2. november i Odense Koncerthus, hvor den absolut bedste succeshistorie i regionen udpeges. Derudover kåres tre syddanske virksomheder, der udmærker sig inden for digital omstilling, lokalt engagement og bæredygtighed.

Relateret indhold