Den 1. januar 2023 blev der indført klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte CO2-udledningen fra byggeri (flere steder omtalt som “BR23”).
Men mange igangværende byggerier er fortsat projekteret på ældre reglementer med mindre krav til miljøpåvirkning og dokumentation.
Når disse projekter er færdige, står byggebranchens aktører ifølge betonelementproducenten Spæncom derfor overfor en ny og langt skrappere virkelighed med langt større krav til bæredygtige valg, LCA-analyser og frem for alt dokumentation af miljøpåvirkning på alle nye byggerier.
Læs også: For første gang står E&P for hele udviklingsprocessen
– Det er fair at sige, at BR23’s bæredygtige tilgang til byggeriet endnu ikke har haft sin fulde effekt på byggebranchen. Vi forventer derfor, at der inden længe vil ske en eksplosion i henvendelser om byggematerialer og -løsninger, som kan leve op til de nye krav i BR23, fortæller Morten Erikstrup, salgsdirektør hos Spæncom.
Han tilføjer, at virksomheden siden 2019 har arbejdet med at skabe nye CO2-reducerede produkter og investeret massivt i udvikling og dokumentation af sortimentet. Faktorer, som Morten Erikstrup forudser, bliver afgørende konkurrenceparametre i markedet fremover:
– Vi forventer bl.a. at øge antallet af partnerskaber, da øget samarbejde i hele værdikæden er en forudsætning for at opfylde de kommende krav.
Forsker: Der er fortsat lang vej igen
Også blandt landets forskere følges effekten af de skærpede krav tæt.
Ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø (Build), Aalborg Universitet, er der med kravene skabt opmærksomhed om nødvendigheden af den grønne omstilling i byggeriet – ligesom der er sat de første grænser og værdier at arbejde ud fra for aktørerne:
Men bæredygtighed i byggeriet omfatter langt flere faktorer end kun at måle på CO2-udledning, forklarer han, og vurderer, at der fortsat er lang vej igen for branchen:
– Vi er dygtige til at producere og bygge med beton i Danmark, men vi skal som samfund også være meget bevidste om, at der skal være råmaterialer tilgængeligt for fremtidige generationer, hvorfor vi skal reducere brugen af ikke fornybare ressourcer, som bl.a. beton er lavet af, i byggeriet.
Læs også: Aalborg Portland vil sende store mængder CO2 til Hirtshals Havn
– Derfor skal vi bygge klogt og med de rette materialer til det givne byggeprojekt. I den proces er den rette rådgivning og viden om byggematerialernes egenskaber og mest hensigtsmæssige brug naturligvis vigtig, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Læs også: Effekt lader nordmændene vandre mellem trætoppene
Han fremhæver også den positive effekt, der opstår, når de forskellige aktører ønsker at være på forkant med udviklingen:
– Udviklingen drives frem af efterspørgslen på produkter, rådgivning og ydelser. Så når bygherre, entreprenører, rådgivende konsulenter og producenter stiller skærpede bæredygtighedskrav til hinanden og det endelige produkt, bygningen, har det en positiv effekt på branchen.
Rette samarbejdspartnere vigtigere end nogensinde
Hos bygningsentreprenøren H. Skjøde Knudsen har man netop ønsket at være på forkant med den grønne omstilling og har derfor arbejder tæt sammen med betroede aktører og producenter:
– Det er vigtigere end nogensinde at finde de rette samarbejdspartnere og leverandører til vores projekter. Betonelementerne udgør jo typisk en meget stor del af et byggeris CO2-regnskab, så producenterne skal kunne spille ind i vores arbejde langt tidligere i processen end ved konventionelle byggerier og hjælpe os med at finde de rette løsninger til at nå målene for projektet, siger teknisk direktør, Allan Arno, og fortsætter:
– Når vi har et godt og fyldestgørende samarbejde med en leverandør, der forstår os og leverer, hvad de lover, så er der selvfølgelig større sandsynlighed for, at vi ringer til dem næste gang.
Skal være fuldstændig i orden
Hos Spæncom mener Morten Erikstrup, at behovet for at kunne levere præcise CO2-data til bygherrer, arkitekter og entreprenører er blevet meget udtalt:
– Med indførslen af BR23 er der sat en tyk streg under, at miljøaftrykket for byggeri skal sættes gevaldigt ned, og at resultatet for det færdige byggeri skal kunne tåle at blive holdt op mod det CO2-regnskab, man regnede sig frem til under projekteringen. Det kræver, at både produkter og dokumentationen er fuldstændig i orden fra projektets start, siger Morten Erikstrup.
