I en af Europas største byggemarkedskæder har man besluttet at åbne sit første byggevarehus i Sønderjylland., og valget er faldet på Sønderborg.
Varehuset åbner efter planen ved årskiftet, men forud er gået mange år med et blik på byen, faktisk er det mere end 10 år siden, administrerende direktør for Bauhaus Danmark Mads Jørgensen første gang overvejede Sønderborg som en mulig lokation:
Vi kan se, at kundegrundlaget er til stede.
Mads Jørgensens, Bauhaus
– Gennem de mere end 10 år Sønderborg har stået på vores liste over mulige nye lokationer, har byen og hele området gennemgået en enorm udvikling. Set med mine øjne er Sønderborg gået fra at være en lidt stille provinsby til at være en by i rivende udvikling. Vi kan se, at kundegrundlaget er til stede, og derfor glæder vi os til at komme til Sønderborg, siger han.
Godt samarbejde banede vej
Det kommende byggemarked bliver cirka 15.000 kvadratmeter, og omkring 100 mennesker vil efter planen blive beskæftiget med udvidelsen af kæden. Borgmester Erik Lauritzen (S) siger:
– Det er helt fantastisk endelig at kunne fortælle den dejlige nyhed om, at vi får så stor og spændende en virksomhed til Sønderborg, og at der ovenikøbet følger 100 nye arbejdspladser med fra starten. Som borgmester kan jeg kun være stolt over, at vi som by og kommune er i sigtekornet for en af Europas største kæder.
Det nye Bauhaus bliver placeret på den tidligere JF-grund, som i dag ejes af Hanssen Ejendommen. Her udtaler administrerende direktør Michael Andersen.
Han peger på, at en tillidsfuld dialog med Bauhaus, et tæt samarbejde med kommunen og en dygtig forvaltning har været opskriften på, at en gigant nu kommer til Sønderborg:
– Jeg er overbevist om, at vi ikke har set den sidste store kæde vælge Sønderborg til. Med Bauhaus’ ankomst rykker Sønderborg i den absolutte top over Danmarks mest attraktive handelsbyer og bliverafgørende for områdets videre udvikling.