Pilotprojekt skal danne grobund for ny byudvikling

Urban Power og Wihlborgs står bag Symbiosehusene, som skal vise Herlev og resten af hovedstadens omegn, hvordan man får liv i ellers halv-triste erhvervsområder.
Indtil videre er Symbiosehusene primært at finde på tegnebrættet. Men tanken er, at de skal ændre måden vi tænker byggeri på. Illustration: Urban Power og Wihlborgs.
Indtil videre er Symbiosehusene primært at finde på tegnebrættet. Men tanken er, at de skal ændre måden vi tænker byggeri på. Illustration: Urban Power og Wihlborgs.

Symbiosehusene

  • Byggeriet af cirka 30 til 35 boliger koblet med erhverv og taglandbrug placeres i Hørkæret, Herlev.
  • Det drejer sig i alt om et boligareal på godt 2500 kvadratmeter, mens erhvervsarealet optager cirka 27.500 kvadratmeter.
  • I tillæg indretter man en tagfarm på cirka 2500 kvadratmeter inklusive drivhuse.
  • Wihlborgs er investor i projektet og ejer af den eksisterende erhvervsejendom.
  • Urban Power står for de fysiske rammer og vil programmere, formgive, udvikle og projektere projektet.

Det er både et socialt og samfundsmæssigt problem, at meget af ydre København ligger øde hen efter fyraften, hvor de affolkede erhvervsområder er utrygge at færdes i og samtidig optager værdifuld plads i en tætbefolket by.

Det mener i hvert fald arkitekterne hos Urban Power og erhvervsudlejningsselskabet Wihlborgs, som er gået sammen i et nyt forsøg, men henblik på at ændre den tendens. I forsøget omdannes en erhvervsbygning til en symbiose mellem erhverv, bolig og taglandbrug, heraf navnet Symbiosehusene.

I en tid med knappe ressourcer, skal vi sørge for at udnytte de byggerier som allerede er til stede.

Sara Buhl Bjelke, Urban Power

Parterne kan siden dele faciliteter og udnytte hinandens ressourcer på tværs, hvilket har fået Realdania og Statens Kunstfond indover. De støtter projektet gennem deres “Boliglaboratorium”.

Andet end bare “add-on”

I pilotprojektet udføres nye boliger og tagfarm på taget af en eksisterende erhvervsbygning. Det er i sig selv ikke et nyt fænomen, forklarer Sara Buhl Bjelke, arkitekt og partner i Urban Power, men dét, der gør Symbiosehusene særlige, er måden hvor rum i erhvervsbygningen kan bruges til boligerne og omvendt.

– Mad, vand, varme, energi, parkering og rum deles og udnyttes af forskellige brugere på forskellige tidspunkter af døgnet og året. Man udnytter simpelthen de lokale ressourcer meget bedre. Det er bæredygtig deleøkonomi, siger hun.

Kombinationen af tagboliger og tagfarm på et monotont erhvervsbyggeri kommer ligeledes til at give et forfriskende løft til det tidstypiske erhvervsområde, understreger arkitekten. Og det er da også tanken, at ideen på sigt kan være med til at kickstarte byudvikling i tilsvarende områder omkring storbyen.

– I en tid med knappe ressourcer, skal vi sørge for at udnytte de byggerier som allerede er til stede. Ved at gøre dette opnår området samtidig et løft, hvor nye funktioner opstår og der skabes mere tryghed. Det er win-win, lyder det fra Sara Buhl Bjelke.

Politisk opbakning

Pilotprojektet Symbiosehusene kommer til at ligge i et erhvervsområde i Herlev, der er i gang med en større transformation. Hos Urban Power og Wihlborgs håber man, at projektet kan være med til at definere karakteren for den kommende byudvikling.

På rådhuset i Herlev er der opbakning til ideen i form af borgmester Thomas Gyldal Petersen (S).

– Et projekt som Symbiosehusene vil være banebrydende for vores nye kvarter Herlev Hørkæret, hvor vi ønsker at blande erhverv og bolig med Herlevs landbrugsfortid. Symbiosehusene sætter fokus på præcis de værdier, vi ønsker at dyrke i Herlev, siger han om projektet.

Urban Power er lige nu i gang med at udarbejde en større helhedsplan og lokalplan for området. Og nu starter en projektudviklingsfase i samarbejde med Realdania og Statens Kunstfond. Det forventes at byggeriet kan starte i løbet af 2021 og at de første erfaringer formuleres i 2022.

Relateret indhold