‘I over 10 år har Femern-byggeriet ligget som en gylden mulighed i Lollands horisont’.
Sådan lyder det i indledningen til Lolland Kommunes plan- og udviklingsstrategi 2023-2033, som byrådet netop har sendt i offentlig høring.
Femern-byggeriet er en historisk mulighed for fremgang og vækst, og det skal nu udnyttes max i en kommune, der tidligere og gennem mange år har kigget ind i affolkning, en skæv befolkningssammensætning og negativ udvikling.
Men det skal være slut nu. ‘Vi befinder os lige nu og i de kommende år i et helt særligt vindue’, som de første ord i udviklingsplanens forord lyder. En udviklingsplan der – på ryggen af Femern-byggeriet – skal gøre Lolland både bæredygtig og fremtidssikker via bl.a. grøn omstilling, varige arbejdspladser og bæredygtig bosætning.
– Udsigterne for Lolland Kommune har aldrig været bedre. Den usikkerhed, der er i verden lige nu med efterdønninger af pandemi og krig i Europa rammer ikke Lolland så hårdt. Med Femern-byggeriet og en grøn omstilling, der for alvor er kommet på den nationale dagsorden, er vi tværtimod på vej ind i en exceptionel erhvervsudvikling, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:
– Vi har aldrig troet, at udvikling kommer af sig selv. Det gør vi heller ikke nu. Men vi tror på, at de strategiske investeringer, som Lolland Kommune har foretaget gennem en lang årrække, gør os i stand til at gribe de muligheder, der byder sig.
Kommunens visioner for 2033
Via udviklingsplanens to spor ‘Investeringer for vækst’ og ‘Kommunal velfærd’ forventer kommunen, at fremtidens Lolland i 2033 kan byde på et mangfoldigt og moderne arbejdsmarked med tusindvis af nye arbejdspladser, der bl.a. er besat af tilflyttere fra udlandet.
Visionerne og forventningerne er mange:
De udenlandske tilflyttere betyder bl.a., at et stort internationalt miljø er blomstret op i lokalsamfundet i 2033, hvor færre har brug for hjælp fra et moderniseret offentligt og privat serviceudbud. Det har været med til at bringe den kommunale økonomi i balance og skabt rum til, at det er de politiske visioner, der er afgørende for, hvordan livet på Lolland hænger sammen – og ikke økonomiens nødvendighed.
Syd for Nakskov Havn er marker erstattet af industrianlæg, der er arbejdsplads for mange borgere. Vindmøllerne er blevet færre men større, og solcelleanlæg er skudt op på flere marker side om side med mere energitung industri som f.eks. varmekrævende væksthuse.
Der er også kommet mange nye virksomheder til, der har set en fordel i at placere sig i nærheden af den nye Femern-forbindelse. På Sydkysten blomstrer en moderne turistdestination med nye hoteller, attraktioner og nye eller nyrenoverede sommerhuse, der bliver benyttet – også udenfor højsæsonen.
Trafikken over landegrænsen er tiltaget og på begge sider er det blevet almindeligt at tage en smuttur over bæltet. Det tager trods alt kun knap 10 minutter.
Kommunen ser bl.a. fremtidigt potentiale i Maribo Erhvervspark, der med tunnelåbningen kun ligger 20 minutter fra den tyske grænse. Også elementfabrikken har kommunen et godt øje til: Den kan på sigt blive en af kommunens største arbejdspladser, hvis faciliteterne bevares til produktion af elementer til nye infrastrukturprojekter og til offshore-industrien.
– Det vi vil, er ambitiøst. Det kommer til at forandre vores sted og vores liv markant – og vi er allerede i fuld gang, lyder det fra borgmesteren.
Den endelige strategi offentliggøres omkring uge 43. Se plan- og udviklingsforslaget, der er i høring frem til d. 3. juli, her.
