Hvidovres pressepolitik
- Hvidovre Kommune har tre overordnede mål med deres pressepolitik.
- At orientere borgerne om, kommunens servicetilbud og om hvad der sker i kommunen
- At arbejde målrettet for at brande Hvidovre som bo- og erhvervskommune
- At oplyse og involvere borgerne, så de kan være aktive i forhold til demokrati og velfærd
Det er i strid med principper om offentlighed og transparens, når Hvidovre Kommune og regeringen sammen løfter sløret for store projekter som Holmene uden at give offentligheden mulighed for at forberede sig.
Det mener Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
– Det er meget tydeligt, at den måde, man har kommunikeret det ud på, har været forkert, når man ser på sagens omfang.
Finn Frandsen, professor ved Aarhus Universitet.
– De har efter alt at dømme været meget lukkede omkring denne sag, siger han til Dagens Byggeri.
Projektet har været under udarbejdelse de seneste tre år i Hvidovre Kommune, og allerede i september 2018 stod kommunen klar med en rapport, der belyser de tekniske og praktiske udfordringer og muligheder. Alligevel hørte offentligheden først om projektet seks timer før starten på det pressemøde, hvor politikerne fremlagde deres vision. Den fremgangsmåde møder kritik.
Mærkværdig proces
Og ikke bare Roger Buch er kritisk. Professor ved Aarhus Universitets Institut for Virksomhedsledelse Finn Frandsen er heller ikke just imponeret over den strategiske kommunikation.
– Det virker, som om de leger kispus med pressen. Når man holder den slags konferencer, er man typisk interesseret i, at så mange som muligt kommer og kan diskutere emnet, men her har man gjort det svært at nå ud til mødet. Den strategiske kommunikation har ikke været planlagt hensigtsmæssigt, siger Finn Frandsen.
Han henviser særligt til, at projektet kommer til at omkalfatre kysten ud for Avedøre. Det er desuden et projekt til 2,7 milliarder kroner. Roger Buch forklarer, at processen omkring offentliggørelsen af Avedøre Holmene et udtryk for, at der er et ønske om at styre kommunikationen meget mere end tidligere.
– De seneste 20 år, er det blevet stadig sværere for interesseorganisationer, borgere og medier at gøre sig klar til afsløringerne. Det er problematisk. Det er et fænomen, der er startet med de personlige rådgiveres indtog, siger Roger Buch og uddyber:
– I dag har kommuner, regioner og styrelser store kommunikationsafdelinger. Det betyder, at medierne står svagere overfor magthaverne. Forskeren påpeger dog en formildende omstændighed:
– Projektet bliver ikke færdiggjort i morgen. Det har lange udsigter, så der skal nok blive mulighed for debat, siger han.
“Uheldigt”
I Hvidovre Kommune lægger borgmester Helle Adelsten afstand til kommunikationen. Den har hun ikke har noget med at gøre, lyder det. Hanne Rasmussen, der er kommunens udviklingschef, tager ansvar.
Hun erkender, at der var så kort tid fra invitation til pressemøde – især for medier udenfor København, men hun mener dog stadigvæk, at kommunens kommunikation var god nok.
– Vi har ingen interesse i at lege kispus med medierne. Jeg er enig i, at det var uheldigt at det er uheldigt, med den korte tidsfrist, som gjorde svært for medierne uden for hovedstadsområdet at nå frem til pressemødet. Men vi ville gerne lancere det som en samlet vision uden, at der var læk til medierne, så det hele kom frem på samme tid, siger Hanne Rasmussen.
Hun understreger desuden, at processen har været åben i den forstand, at de har forelagt planerne for flere organisationer heriblandt DI, den lokale naturfredningsforening og Køge Bugts fiskere. De ville dog ikke præsentere visionen for pressen, før den var færdig.
– Hvis vi havde sendt et halvfærdigt projekt ud, ville du som seriøs journalist ikke synes, at vi havde gjort vores arbejde godt nok, siger Hanne Rasmussen.
Ifølge hende var det aftalt på forhånd, at de ikke skulle gå til pressen før 7. januar klokken seks, hvor de og ministerierne sendte pressemeddelelserne ud til pressen blandt andet via Ritzau.
