Tankevækkende analyse

Dansk Byggeri og Kraka har præsenteret et redskab, som politikerne kan bruge, når de skal vedtage nye infrastrukturprojekter - hvis de vel at mærke gør det ud fra, hvad der samfundsøkonomisk er mest fornuftigt.
Broerne over Lillebælt har haft stor betydning for den danske infrastruktur, men en tredje forbindelse vurderes af Kraka til at være en dårlig investering. Foto: Colourbox.
Broerne over Lillebælt har haft stor betydning for den danske infrastruktur, men en tredje forbindelse vurderes af Kraka til at være en dårlig investering. Foto: Colourbox.

Anbefalinger

  • Dansk Byggeri har fire anbefalinger til politikerne:
  • – Oversigter over rentabiliteten af infrastrukturprojekter skal løbende vedligeholdes, så man sikrer, at beslutninger sker på et oplyst grundlag.
  • – Der skal laves flerårige investeringsplaner for de kommende projekter, så man sikrer et kontinuerligt flow i aktiviteten i branchen.
  • – Man skal overveje alternative finansieringsformer, så man sikrer, at rentable projekter ikke bremses af mangel på offentlige finanser.
  • – Evaluer de store projekter, så man kontinuerligt finpudser beregningsmetoderne.

Som politiker på Christiansborg kan beslutninger om infrastruktur i Danmark være en meget kompleks proces, men nu har lovgiverne i hvert fald ikke længere den undskyldning, at de ikke ved, hvad der bedst kan betale sig. Dansk Byggeri har nemlig sammen med tænketanken Kraka rangordnet de mange infrastrukturprojekter efter, hvor samfundet får mest glæde af investeringen.

Nåleøje på fire procent

Analysen fra Dansk Byggeri gennemgår det samfundsøkonomiske afkast af infrastrukturprojekter, som for nogens vedkommende er besluttet, mens andre er under overvejelse eller ligefrem droppet. Dansk Byggeri og Kraka har fundet frem til alle de projekter, der giver mindst fire procent i afkast.

Ved at beregne den interne rente giver vi politikerne mulighed for at vurdere, hvilke projekter, der er mest attraktive og derfor bør prioriteres højest.

Niels Nielsen Branchedirektør, Danske Anlægsentreprenører

– Ved at beregne den interne rente giver vi politikerne mulighed for at vurdere, hvilke projekter, der er mest attraktive og derfor bør prioriteres højest. Samtidig kan man konstatere, om der er projekter, man ikke skal gå videre med, da de på sigt forventes at give et negativt afkast, forklarer Niels Nielsen.

Og analysen kan være hårdt tiltrængt. Produktivitetskommissionen har vurderet, at 40 procent af pengene til infrastrukturprojekter i perioden fra 2002-2013 er anvendt på urentable projekter og har medført et samfundsøkonomisk tab på hele 21 milliarder kroner.

– Der har været for mange projekter uden den fornødne samfundsøkonomiske forrentning. I en verden med begrænsede offentlige midler er der ikke penge til det hele. I stedet kan man med udgangspunkt i en oversigt, som den Kraka har lavet, starte fra toppen og gennemføre de mest rentable projekter, siger Niels Nielsen.

Fyn-projekt mangler

På listen over projekter, som ikke har en tilfredsstillende samfundsøkonomisk forrentning, er blandt andet banen til Aalborg Lufthavn og letbanen i Odense. De har en intern rente på henholdsvis 0,3 procent og 0,8 procent og vil dermed påføre samfundet et tab.

Modsat er udbygningen af den fynske motorvej med en intern rente på 8,0 procent ikke besluttet endnu. Det er et eksempel, der efter Niels Nielsens opfattelse viser, at projektet på Fyn for længst burde have været igangsat. Især når man tænker på, at der er lang tid fra beslutning til ibrugtagning.

Opgørelsen fra Kraka omfatter projekter for i alt 360 milliarder kroner, og af disse udgør de rentable projekter 157 milliarder kroner.

Selvom der er truffet beslutning om at gennemføre en stor del af de rentable projekter, er der stadig projekter for 72 milliarder kroner, der ikke er truffet beslutning om.

Stof til eftertanke

Det giver i den forbindelse stof til eftertanke, at det økonomisk set mest rentable infrastrukturprojekt, den kommende faste forbindelse ved Frederikssund, bliver brugerbetalt, selv om den har et samfundsøkonomisk afkast på hele 14,2 procent. Udbygning E45/E20 Fredericia-Kolding giver et afkast på 14 procent og en Ring 5 i hovedstadsområdet kommer ind på 3. pladsen med 10,5 procent.

De dårligste infrastrukturinvesteringer vil være jernbanebetjening af blandt andet Aalborg Havn, Tønder-Tinglev og Haderslev-Vojens. Der er heller ikke ligefrem positivt afkast af en tredje Lillebæltsforbindelse, uanset hvor den placeres.

Relateret indhold