Undervisningsministeriet offentliggjorde mandag, hvilke ungdomsuddannelser eleverne fra 9. eller 10. klasse har søgt optagelse på. Det viser fortsat, at det er de gymnasiale uddannelser, der trækker mest, med næsten 75 procent, mens kun godt 18 procent søger erhvervsuddannelserne.
Imidlertid får tallene alarmklokkerne til at ringe i Dansk Arbejdsgiverforening, hvor chefkonsulent Simon Neergaard-Holm peger på, at alle prognoser og fremskrivninger viser, at flere unge fra folkeskolen i fremtiden skal vælge erhvervsuddannelserne for at dække behovet for faglærte på arbejdsmarkedet.
Alle fra den lille håndværksmester til den store entreprenør har fået mere at lave. Når der er flere opgaver, så er der også flere, der får en praktikplads.
Underdirektør Louise Pihl Dansk Byggeri
Tre initiativer
Han anbefaler tre initiativer, der skal øge erhvervsuddannelserne status blandt de unge og deres forældre:
– For det første adgangskrav til gymnasieuddannelserne. Det vil i sig selv medvirke til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
– For det andet mere fokus på erhvervsuddannelserne i folkeskolens afgangsklasser. Folkeskolelærernes kendskab til erhvervsuddannelserne skal styrkes.
– For det tredie sikring af bedre praktikmuligheder.
Det haster
Simon Neergaard-Holm siger til Dagens Byggeri, at der skal ske noget aldeles omgående:
– Det er bekymrende, at der ikke er sket noget siden sidste år. Alle vore fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle 60.000-70.000 faglærte i 2025. Derfor kan vi ikke bare passivt se til, at flere og flere unge fravælger erhvervsuddannelserne. Vi har fået en kultur i Danmark, hvor man udsætter uddannelsesvalget så længe som muligt, og gymnasiet er blevet en behagelig parkeringsplads i tre år, hvor de fleste elever kan leve op til de faglige krav. Men at være faglært i Danmark kan føre til en fremragende karriere, der kan føre alle steder hen. Derfor er der for meget automatik i, at de unge gelejdes over i gymnasieuddannelserne, siger Simon Neergaard-Holm.
Praktikpladser
Han erkender, at et af de store problemer er mangel på praktikpladser, men på den anden side understreger han, at alle elever kan gøre deres uddannelse færdig, fordi man har skolepraktikken. 98 procent af de elever, der gør en erhvervsuddannelse færdig, har dog været ude i en virksomhed:
– Vi er klar over, at det er vigtigt at kunne tilbyde en praktikplads, fordi det jo reelt er et arbejde, og det tiltrækker mange unge mennesker. Derfor arbejder vi med at sikre, at de nye årgange kommer forbi en virksomhed, siger Simon Neergaard-Holm, der er overbevist om, at erhvervsskolerne kan optage flere elever:
Dygtigere end før
– De elever, der kommer efter reformen, er dygtige. De har præcis gjort det, som vi har bedt dem om. De skulle kunne læse og regne, før de kom ind på erhvervsskolen. De skal også bestå nogle prøver og leve op til krav, som vi har formuleret, før de overhovedet kan søge en praktikplads. Derfor forudser vi, at de elever, der nu kommer fra erhvervsskolerne, får relativt nemt ved at finde en praktikplads, fordi de er meget dygtigere, end de var tidligere. Vores virksomheder vil gerne ansætte dygtige folk. Problemet har i en lang periode været, at der var for mange dårlige ansøgere fra erhvervsskolerne. Det er løst med reformen, slutter Simon Neergaard-Holm.
Dårlig vejledning
Og netop det sidste peger Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj på som en væsentlig årsag til de få ansøgere til erhvervsuddannelserne:
– Det skyldes ikke mindst det uløste praktikpladsproblem. Selv om der mangler tusindvis af praktikpladser, er der ikke politisk vilje til at lægge det nødvendige pres på arbejdsgiverne for at få dem til at oprette flere praktikpladser. Med erhvervsuddannelsesreformen blev der indført karakterkrav på erhvervsuddannelserne, og en del af finansieringen af reformen blev fundet ved at spare på ungdommens uddannelsesvejledning. Det har vist sig at være en rigtig dårlig idé. Skulle man have tiltrukket flere til erhvervsuddannelserne, havde det været en noget klogere prioritering at sikre, at unge der går i gang med en erhvervsuddannelse også kan få en praktikplads, så de er i stand til at gennemføre uddannelsen, siger han.
Kræver klausuler
Enhedslisten vil ændre på finansieringen, så arbejdsgivere, der ikke ansætter elever, kommer til at betale mere til Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag (AUB), mens arbejdsgivere, der ansætter elever, får dækket en større del af deres lønudgifter til eleverne:
– Der er brug for indførelse af klausuler, der forpligter alle virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, til at ansætte elever, siger Jakob Sølvhøj.
Flere lærlinge i byggeriet
Men i Dansk Byggeri meldes der om flere praktikpladser inden for byggesektoren:
– Alle fra den lille håndværksmester til den store entreprenør har fået mere at lave. Når der er flere opgaver, så er der også flere, der får en praktikplads, siger underdirektør Louise Pihl.
Tømrerbranchen, der er den største indenfor byggeriet, står for den største fremgang antalsmæssigt med 225 flere aftaler end året før. Procentmæssigt er det dog snedkerfaget, der med en fremgang på 27 procent oplever størst fremgang.
Trods stigningen i lærlingekontrakter er der dog stadig elever, der ikke har en praktikplads og derfor må i skolepraktik. Men det er ifølge Louise Pihl en fordel:
– Skolepraktikken er springbræt til en praktikplads i en virksomhed, og der er nærmest ingen elever, der afslutter deres uddannelse i skolepraktik. Så skolepraktikken giver en mulighed for at gøre uddannelsen færdig, siger hun.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';