Om demens
- – Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at godt 87.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens i Danmark.
- – Antallet forventes at vokse til mere end 134.000 mennesker i 2035 som følge af en stigende ældrebefolkning.
- – I gennemsnit har 70 % af beboerne på plejecentrene i dag en eller anden form for demens.
- – Ifølge World Alzheimer Report 2015 anslår man, at der i 2015 var mere end 10 mio. europæere med demens.
- – På verdensplan var tallet knap 47 millioner. Antallet forventes at vokse til ca. 75 millioner i 2030.
- – I Vesteuropa skønnes ca. 6,9 % af ældrebefolkningen (+60 år) at have demens, hvorimod kun henholdsvis 4,0 % og 4,6 % af ældrebefolkningen i Central- og Østeuropa skønnes at have demens.
- – Nord Architects har gennem de seneste 10 år udviklet bygninger med fokus på den helbredende effekt, som arkitektur kan have på mennesker med bl.a. demens. Tegnestuen har også – i samarbejde med 3RW – designet demenslandsbyen ‘Furuset Hageby’, der netop nu er under opførelse i Oslo som et Future Built forbillede-projekt, der skal inspirere til mere bæredygtigt sundhedsbyggeri.
Antallet af personer med demens er støt stigende i både Danmark og Europa og vi står foran en velfærdsudfordring, der udvikler sig i takt med en voksende gruppe af ældre – også globalt.
Dette vil lægge stort pres på hele pleje- og sundhedssektoren – på kapaciteten, de fysiske rammer, behandlingen og plejen. Så hvordan tager vi udfordringen op og skaber byggede miljøer, der imødeser de signifikante tendenser vi ser nu og samtidig giver plads til effektiv, lindrende og helende behandling?
Det har man spurgt sig selv om i Nord Architects, der har designet flere demenslandsbyer i Danmark og Norge og nu står bag Alzheimer’s Village i franske Dax – det første plejehjem i Frankrig, der er målrettet mennesker med demens. Her er taget hensyn til de enkelte beboere, til sundhedspersonalet, til stedets lokale kultur og natur, så alle fra pårørende til forskere oplever at mennesker tilbydes en værdig alderdom – også med demens.
Ideen on demenslandsbyer blev første gang ført ud i livet i 1992, da den hollandske demenslandsby De Hogeweyk blev omdannet fra et traditionelt plejehjem til at plejehjem tilpasset ældre demente. I stedet for hvide vægge og sygeplejersker i hvidt gik plejehjemmet fra at være et sted, hvor de demente skulle tilpasse sig et samfund, de forstod mindre og mindre af, til et hjem der tilpasser sig de demente.
Derfor er de 23 boliger til 152 beboere på det 15.000 m2 store areal tilpasset det, beboerne kommer fra – f.eks. et håndværkerhjem eller et overklassehjem – og hverdagen foregår på beboernes og ikke personalets præmisser. Der er ca. ét års ventetid på at få en bolig i De Hogeweyk.
Genkendelighed, genkendelighed, genkendelighed
Alzheimer’s Village i Dax, som Nord Architects har tegnet i samarbejde med Champagnat & Gregoire Architects, er ligeledes designet med tanke for at skabe et miljø hvor både beboere, pårørende og sundhedspersonale oplever trivsel, men hvor det også er muligt for personalet at kunne tilbyde kvalificeret pleje og omsorg.
Genkendelighed i omgivelserne er en væsentlig parameter i oplevelsen af et meningsfuldt bomiljø, der virker som en naturlig fortsættelse af det man kommer fra – uden et institutionspræg og uden fremmedgørende elementer, der kan virke som barrierer.
I Alzheimer’s Village, der er 10.700 m2 stort, er der integreret velkendte funktioner og aktiviteter såsom en købmand, frisør, restaurant og markedsplads, der minder om det liv beboerne levede, inden de flyttede ind i plejehjemmet, og som er med til give en følelse af at kunne opretholde en relativt normal og genkendelig hverdag. Bebyggelsen er designet med inspiration fra den lokale byggestil og -tradition, så centret er tilpasset stedet i en genkendelig arkitektur, hvor man føler sig hjemme og oplever et naturligt tilhørsforhold.
Morten Gregersen, arkitekt og partner i Nord Architects, beskriver behovet for genkendelighed i hverdagen og arkitekturen således:
– Det er vigtigt for mennesker med Alzheimers eller demens, at omgivelserne er genkendelige og ikke udfordrer deres kognitive evner på en forstyrrende måde. Det er også derfor at arkitekturen har en eksplicit lokal karakter med elementer fra den lokale byggestil, så der er en slags kulturel forlængelse i det byggede miljø, der kan lette overgangen fra at bo hjemme til at bo på et Alzheimers center med en alvorlig psykisk lidelse.
Læs mere under billedet…
Sociale fællesskaber
Bebyggelsen er grupperet i fire overskuelige klynger med hver ca. 30 beboere, der lever i mindre ‘familier’ med alle nødvendige faciliteter og uderum, mens f.eks. restaurant, frisør og forskningsfaciliteter ligger samlet ved bebyggelsens torv.
Frisøren, markedspladsen og restauranten er også tilgængelig for lokalsamfundet, så Alzheimer’s Village har berøring med det omgivende samfund, og beboere har kontakt med mennesker i lokalsamfundet. Hverdagsforbindelserne, der går på tværs af generationer, institutioner og byen, er væsentlige for at inkludere Alzheimer’s Village i lokalmiljøet og forstærke oplevelsen af kontinuitet i livet og sammenhæng på tværs af forskellige livsmønstre.
Arkitekturen i Alzheimer’s Village tilgodeser både fællesskaber og individuelle behov, så den enkelte beboer oplever tryghedsskabende og varierede muligheder, hvor de selv kan vælge graden af deltagelse i aktiviteter og fællesskaber. Samværet med andre mennesker er ofte stimulerende for de ældre eller demente, men det er vigtigt, at beboerne selv har mulighed for at dosere både omfanget og indholdet af de sociale relationer.
Nord Architects vandt 1. præmie i en konkurrence i 2016 udbudt af bygherren Département des Landes. De første beboere flyttede ind i sommeren 2020. De sidste flytter gradvist ind. Anlægsomkostninger beløber sig til ca. 20 mio. euro.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';