Trævirksomhed har været på opkøb

AH Wood Industries opkøber Roust Træ og styrker sin bæredygtige profil.
Roust Træ er er nu en del af AH Wood Industries . Pressefoto.
Roust Træ er er nu en del af AH Wood Industries . Pressefoto.

AH Wood Industries

  • Virksomheden investerer i byggematerialevirksomheder.
  • I dag ejer virksomheden aktiemajoriteten i Palsgaard Spær, Lilleheden og Papiruld Danmark A/S.
  • AH Wood Industries er ejet af Asbjørn Berge og Holger C. Hansen, der også er store aktionærer i F. Junckers Industrier.

AH Wood Industries, der ejes af Asbjørn Berge og Holger C. Hansen, har været på opkøb og erhvervet sig Roust Træ. AH Wood Industries forfølger således sin vækststrategi om at opbygge en større koncern indenfor bæredygtige byggematerialer med særligt fokus på træ og præfabrikation. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

– Roust Træ har gjort det rigtig godt og oplever stor efterspørgsel på deres produkter. Men der er brug for nye kompetencer for at få virksomheden til at vækste, og det kan AH Wood Industries tilføre. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med de nuværende ejere, så vi kan bevare Roust Træs stærke kultur og kompetencer, siger Holger C. Hansen.

Stod ved en skillevej

Roust Træ er en familieejet virksomhed, som har været ejet af samme familie i generationer. Adm. direktør Claus Pedersen og resten af Roust familien kommer til at indgå i den nye ejerkreds, og Claus Pedersen er meget tilfreds med handlen.

– Vi er i dag en mellemstor virksomhed, som er en vanskelig størrelse. Vi stod derfor ved en skillevej, og med en ny ejerkreds kan vi skabe synergier inden for blandt andet produktudvikling, produktionsplanlægning, indkøb og logistik, hvilket der er store fordele i. Derfor er denne sammenlægning på sigt det helt rigtige for os.

Købet af Roust Træ komplementerer AH Wood Industries strategi, og efter opkøbet omsætter koncernen, der også omfatter Palsgaard Spær, Lilleheden og Papiruld Danmark for over 500 millioner kroner pr. år og beskæftiger over 400 medarbejdere.

Relateret indhold