Sidste år udarbejdede HBS Economics og IRIS Group en prognose for Ingeniørforeningen IDA og Dansk Gymnasier. Den viste, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang uddannelse på samme områder.
På baggrund af prognosen er nu lavet beregninger, der viser, at optaget på ingeniørstudierne skal øges med mere end otte procent hvert år frem mod 2031, hvis antallet af fuldførte diplom- og civilingeniører skal følge med den forventede efterspørgsel.
Læs også: Ordrebøgerne bugner, men FRI aner giftig cocktail forude
Aske Nydam Guldberg, der er IDAs fungerende formand, kalder situationen kritisk og appellerer til politikerne om at udvise rettidig omhu, så der bliver taget hånd om udviklingen:
– Christiansborg nåede ikke at rette skuden op med optaget i år, hvor vi oplevede et fald i optaget – ikke mindst fordi antallet af internationale studerende blev reduceret kraftigt. Men hvis ikke udfordringen bliver taget seriøst, og vi fremadrettet øger optaget på ingeniør- og it-uddannelserne, vil det få store konsekvenser for erhvervslivets konkurrenceevne herhjemme, siger han.
2030-mål er næppe realistisk
At situationen er alvorlig, bekræftes af Aske Nydam Guldberg, der vurderer, at det næppe er realistisk at imødekomme den stigende efterspørgsel efter ingeniører allerede i 2030 alene ved at optage flere studerende. Man er derfor tvunget til at kigge 5 år længere frem i tiden.
– Tidshorisonten er desværre for kort til at nå at få tilstrækkeligt mange gennem studierne. Derfor har vi også i vores scenarier forlænget tidshorisonten til 2035. Men det ændrer jo ikke på, at der skal handles nu, og at vi på intet tidspunkt i de næste mange år skal se tal fra den koordinerede tilmelding, hvor optaget kun stiger i begrænset omfang, eller endnu værre står stille eller går tilbage, siger han.
5 % er et minimum
Beregningerne viser, at en årlig stigning i optaget på ingeniøruddannelserne på 5 % i forhold til optaget i 2021 vil give godt 11.000 flere færdiguddannede ingeniører i 2035. Et absolut minimum, der bør stiles efter, mener Aske Nydam Guldberg:
– De 11.000 flere ingeniører i 2035 vil kun afhjælpe halvdelen af efterspørgslen og stadigvæk gøre det sværere for danske virksomheder at fastholde og gerne udbygge vores stærke førerposition med løsninger på blandt andet klimaudfordringen og digitaliseringen.
Han tilføjer:
– Omvendt bør en løbende stigning på 5 % på ingeniøruddannelserne være det nye udgangspunkt, hvis ikke vi skal hælde vores vækstmuligheder ud med badevandet. Vi skal under alle omstændigheder holde op med at spænde ben for hinanden med udflytninger og reduktioner af studiepladser i de større byer og færre internationale studerende på helt vitale uddannelser.