Pajero slutter

Mitsubishi stopper Pajero-produktionen efter 36 år.
Den første Pajero-generation blev fremstillet fra 1982 til 1991.
Den første Pajero-generation blev fremstillet fra 1982 til 1991.

Passionerede Pajero-truckere må knibe en tåre. Mitsubishis mangeårige trækdyr og terrænbisse er snart færdig med at slæbe tunge trailere og knokle sig gennem dybe hjulspor.

Efter fire generationer og 36 års produktion har den japanske fabrik meddelt, at de vil stoppe samlebåndet.

I følge det tyske blad AutoBild sker det dog ikke uden videre. Af respekt for den gamle slider vil der blive fremstillet 1000 eksemplarer med efternavnet “Final Edition”.

Rygter om Pajeros død begyndte at versere for to-tre år, fordi Mitsubishi meldte ud, at deres fremtid ville ligge i SUV-segmentet. Men det går måske ikke værre, end at Pajero kommer til at leve videre som en klon af Nissan Patrol.

Mitsubishi har nemlig siden efteråret 2016 tilhørt samme koncern som Nissan og Renault.

Relateret indhold