Vi oplever en stigende efterspørgsel på strategisk bygherrerådgivning indenfor energirenovering. Og med god grund. Der er nemlig millioner at spare, hvis kommunerne får lavet en gennemgang af deres bygningsmasse fra A-Z og udviklet en strategi for energirenoveringen.
Min erfaring er, at analysearbejdet åbner for et væsentligt større optimeringspotentiale, fordi eventuelle synergier og muligheder på tværs af bygninger og renoveringspuljer bliver synlige og nemmere kan sammenholdes med kommunens overordnede behov. Det reducerer typisk de enkelte forvaltningers kassetænkning, og bygherre har mulighed for at opnå langt mere ‘value for money’, end hvis han alene går efter at forbedre den enkelte bygnings tekniske energiforbrug.
Bred vifte
Helsingør Kommune er blandt de kommuner, som har iværksat en bred vifte af initiativer, blandt andet for at opnå CO2-neutralitet, og et af de helt store tiltag er energirenovering af kommunens bygninger. Bygningsmassen er blevet gennemgået og vurderet ud fra bygningstilstand, isolering, driftsoptimering og økonomi, og der er lagt en strategi med et centralt økonomisk aspekt.
Blandt andet har kommunen energirenoveret Hornbæk Idrætsanlæg, hvor en gammel udtjent oliekedel er blevet erstattet med miljørigtig fjernvarme. Sammen med ny varmegenvinding på ventilationen og LED-belysning i hallen betyder det, at projektet er tjent hjem efter cirka syv år, mens CO2-udledningen vil blive reduceret med 80 tons pr. år og spare kommunen for 200.000 kroner pr. år.
Også Aarhus Kommune vil være CO2-neutral og er i fuld gang med at energirenovere som led i den ambitiøse målsætning. Potentialet er stort, idet kommunens bygningsmasse står for mindst 35 procent af CO2-udledningen. For at sikre maksimalt udbytte af energirenoveringen er vi i gang med at screene 650 bygninger på i alt mere end en million kvm samt vurdere bygningerne ud fra bygningstilstand, isolering, driftsoptimering og økonomi.
Gennemføres på tværs
Projektet bliver gennemført på tværs af alle kommunens magistrater og spænder over konkrete tekniske løsninger, adfærdsregulerende tiltag og en udbudsstrategi, som udfordrer den gængse måde at organisere og gennemføre energirenoveringsopgaver.
Sagen er nemlig den, at det meste udbudsmateriale stadig tager afsæt i energimærker som det helt centrale succeskriterium for en energirenovering. Et ensidigt fokus på energimærker vil imidlertid betyde, at kommuner slet ikke får indfriet det fulde potentiale ved renoveringen, og det er der brug for, hvis den nationale målsætning om CO2-neutralitet i 2050 skal nås.
Ja, det kræver et større tilløb i form af et grundigt analysearbejde, inden arbejdet kan gå i gang. Til gengæld bliver effekten langt større – både når det handler om miljø og budgetter.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';