Tænk langsigtet i energispareindsatsen

Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri. Foto: Kirstine Mengel.
Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri. Foto: Kirstine Mengel.

Forhandlingerne om energiselskabernes indsats for energibesparelser har været i gang meget længe. Faktisk godt et år. Et af emnerne, der forhandles om, er målet for energiselskabernes indsats i de kommende år. Her vil Dansk Byggeri kraftigt opfordre til, at indsatsen for energibesparelser ikke svækkes i en ny aftale.

Energiselskaberne har forpligtet sig til at spare 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020. En svækkelse af indsatsen til for eksempel niveauet i 2013 og 2014 på 10,7 PJ, ville svare til, at godt 20.000 husholdningers energiforbrug ikke spares væk. Dette ville være en mærkbar forringelse.

Lavthængende er høstet

Energiselskaberne er over tiden blevet mere udfordret i forhold til at nå deres energisparemål. Et af argumenterne, vi ofte hører, er, at de lavest hængende frugter er ved at være høstet. Men der er fortsat mange rentable energibesparelser at hente, ikke kun i industrien, men også i bygningsmassen som ofte overses.

Dansk Byggeri mener således, at der bør fastsættes et særskilt mål for andelen af energibesparelser, der realiseres i bygninger. Det vil sikre, at det for eksempel ikke kun er de billigste tekniske besparelser i industrien, der realiseres, men også de tungere energibesparelser i bygninger med lange levetider. En energibesparelse ved udskiftning af vinduer kan ofte holde 30-35 år.

I 2014 udgjorde energibesparelser i klimaskærme og vinduer blot 15 procent af energiselskabernes indsats. Omvendt udgjorde de tekniske energibesparelser 85 procent.

Dette forhold er alt for skævt, og uden mål for bygninger går vi glip af de enorme energibesparelser. Langt over halvdelen af vores bygninger er opført, før der blev sat krav til bygningernes energiforbrug i bygningsreglementet, og der er masser af besparelser at komme efter.

Husk levetidsbesparelsen

En af årsagerne til, at energiselskaberne ikke realiserer flere besparelser i bygninger, som isolering, udskiftning af vinduer og så videre, er, at indsatsen er indrettet efter, at det er første års besparelse, der tæller. Blev der i større grad taget højde for de lange levetider, der er i energibesparelser i bygninger, kunne der ske meget mere på bygningsfronten.

Energiselskaberne opkræver i dag 1,5 milliarder kroner hos energikunderne til at gennemføre energibesparelserne. Det er småpenge i forhold til de mange milliarder kroner, der bruges til støtte af vedvarende energi – men spørgsmålet er, om pengene bruges bedst muligt med den nuværende konstruktion af indsatsen?

I forhold til realisering af energibesparelser i bygninger anbefaler Dansk Byggeri, at en andel af målet bør dedikeres til at realisere energibesparelser i bygninger, og at indsatsen i langt højere grad vil tage højde for energibesparelsers forskellige levetider.

Energiselskaberne kan selv tage udfordringen op, eller det kan udskilles til en uafhængig aktør. Dansk Byggeri går meget gerne i dialog om, hvordan indsatsen rettet mod bygninger kan forbedres.

Relateret indhold