Første nominerede til Energi- og miljøprisen

Energi- og miljøprisen uddeles hvert år til en person, virksomhed eller organisation, der har gjort en inspirerende indsats for ansvarlig energianvendelse, og i år er Bygningsstyrelsen nomineret til prisen.
Det er meget store millionbeløb, som performancetesten sparer driftsherrerne og vores kunder for, siger Jan Q. Rasmussen, projektdirektør i Bygningsstyrelsen. Foto: Bygningsstyrelsen/Jens Panduro.
Det er meget store millionbeløb, som performancetesten sparer driftsherrerne og vores kunder for, siger Jan Q. Rasmussen, projektdirektør i Bygningsstyrelsen. Foto: Bygningsstyrelsen/Jens Panduro.

På Energiforum 2015 løb Coloplast med prisen for deres energi- og klimaindsat, hvor det i produktionen lykkedes Coloplast at reducere CO2-udledning pr. produceret enhed med 26 procent. I år er der tre nye kandidater til prisen, og den første kandidat, der er blevet præsenteret, er Bygningsstyrelsen. Det skriver Energiforum Danmark i en pressemeddelelse.

Bygningsstyrelsen er nomineret til prisen for udviklingen af en såkaldt performancetest, der sætter fokus på kvaliteten af byggeleverancen. Med performancetesten har Bygningsstyrelsen udviklet et koncept, som markant øger sandsynligheden for at få de bygnings- og driftskvaliteter, man havde planlagt. Testen sikrer driftsherre en god driftsstart og sætter fokus på, at det bygningsrelaterede energiforbrug skal svare til det projekterede forbrug.

Løser problemstilling

I Danmark er det ofte et problem, at byggerier forsinkes undervejs og derfor afleveres uden, at installationsarbejdet er færdiggjort eller gennemtestet. Det medfører en række problemer, der blandt andet går ud over indeklimaet i byggerierne, som forringer funktionaliteten af bygningerne og som skaber større energispild. Bygningsstyrelsen har derfor, via et tæt samarbejde med rådgivere og entreprenører, udviklet det de kalder performancetesten. Performancetesten skal sikre, at byggerier afleveres med funktionsdygtige installationer, så store økonomiske tab undgås, og at energiforbruget svarer til det projekterede forbrug.

– Vi kunne se, at performancetesten kunne løse en svær problemstilling, der både handler om processer og kompetencer, og som gælder både, når vi arbejder med nybyg og renovering. Det er meget store millionbeløb, som performancetesten sparer driftsherrerne og vores kunder for, siger projektdirektør i Bygningsstyrelsen Jan Q. Rasmussen.

Går galt i planlægningen

Med udgangspunkt i cirka 300 igangværende byggerier, som Bygningsstyrelsen står for, er problemet ifølge Bygningsstyrelen, ganske enkelt:

– Det er oftest ved selve planlægningen af byggeprojekterne, at det går galt. Installationsfagene udgør 30-50 procent af byggesummen, og er dermed en stor del af byggeprojekterne. Men bag selve organiseringen, planlægningen og styringen af projekterne står primært arkitektur- og konstruktionskyndige. Konstruktionsfagenes logik og installationsfagenes logik er vidt forskellige. Dermed opstår problemet, fordi installationstiden ofte ikke er medregnet tilstrækkeligt i tidsplanen for projekterne. Ofte er installationerne ved afleveringstidspunktet kun cirka 80 procent afsluttet. Dermed er der risiko for en ekstraomkostning ved efterfølgende fejl i installationerne. Dette forhindres ved at implementere performancetesten, hvor installationerne skal være 100 procent færdige og testet inden aflevering, oplyser bygningsstyrelsen.

Performancetesten

Bygningsstyrelsen ønsker at løse problemerne ved allerede i udbuddet, at stille krav om en afsluttende performancetest før aflevering af byggeriet. Testen går i alt sin enkelthed ud på, at installationen afprøves samt at følgende fem spørgsmål besvares inden aflevering af et byggeprojekt:

– Virker installationen?

– Er virkningsgrader opfyldt?

– Er det korrekt indreguleret?

– Kan vi betjene det?

– Hvad gør vi, hvis der svares nej til ovenstående?

Performancetesten, der består af allerede eksisterende krav, behøver ikke at koste ekstra tid eller penge, men den kræver dog, at både konstruktionsfagene og installationsfagene bliver tænkt ligeværdigt i planlægningen og organiseringen af bygningsprojekterne. Dette betyder, at der skal laves tidsplaner, som sikrer at installationerne kan indreguleres og testes inden aflevering. Her vil det være godkendte test, der afgør, om installationen virker, som det skal. Derudover skal det i entrepriseudbuddet være beskrevet præcist, hvilke metoder, acceptkriterier og vilkår, der indgår i testene inden aflevering, samt hvilke økonomiske og juridiske sanktioner, som er gældende i tilfældet af, at installationerne ikke består acceptkriterierne.

Det understreges, at performancetesten ikke kan stå alene i forhold til at sikre kvaliteten af byggeriet, men testen sikrer, at de tekniske aspekter ved byggeriet bliver kvalitetstjekket inden aflevering.

Vigtigt redskab

For næstformand i Energiforum Danmark, Niels Boel er der ingen tvivl om, at testen kan blive et vigtigt redskab til at sikre kvaliteten i fremtidens byggeri og renovering.

– Bygningsstyrelsen har med stor systematik taget fat på et væsentligt problem. De fem spørgsmål virker banale, men effekten ved at stille dem er stor. Fokus på de tekniske installationer tidligt i projektfasen har en stor værdi for det endelige resultat og ikke mindst det endelige energiforbrug. Samtidig kan vi se, at flere andre offentlige og private bygherrer har taget performancetesten til sig og er begyndt at stille krav om, at denne også anvendes på deres projekter. Dermed løfter Bygningsstyrelsens initiativ den generelle kvalitet – ikke kun på egne byggerier, men også for resten af branchen, siger han.

Relateret indhold