I mere end 50 år har boligrenovering været et kerneområde hos arkitekterne fra Rum.
Men i den accelererende bæredygtighedsdagsorden skærper tegnestuen nu fortsat sit fokus på renovering og transformation af eksisterende byggerier, som er vigtigt vitalt for byggeriets grønne omstilling.
Sidste år købte virksomheden med hovedkontor i Horsens den københavnske tegnestue Friborg og Lassen og styrkede dermed sine kompetencer inden for renovering, transformation og kulturarv – med mål om en fortsat udvikling af bæredygtig arkitektur, der gør en forskel.
Nu har Rum ansat Christoffer Vedel i en nyoprettet stilling som segmentleder for boligrenovering, hvor han varetager rollen som projektchef og projektleder på renoveringssager i hovedstadsområdet samt på rammeaftaler med almene boligforeninger.
Den nye segmentleder blev uddannet bygningskonstruktør i 1997 og har siden arbejdet i en række rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomheder – senest som projektchef hos TNT/H+ Arkitekter.
Udsnit af Rums renoveringsprojekter:
Gennem sin ansættelse som afdelingsleder i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har han bland andet stået i spidsen for restaureringen, ombygningen og moderniseringen af de fredede Grå Stokke i Nyboder. Et projekt, der blev udført i samarbejde med Arkitektfirmaet Friborg og Lassen, der – som nævnt – i dag er en integreret del af Rum.
– Rum står bag en lang række store, almene renoveringsopgaver i Jylland. Jeg vil gerne være med til at cementere den position på Sjælland og i Storkøbenhavn, hvor der er mange spændende renoverings- og transformationsopgaver, der blandt andet også omfatter den private bygningsmasse med fredede og bevaringsværdige ejendomme, siger han.