Startede for 17 år siden: Bliver ny trælastdirektør i Bygma

Patrick Kristoffersen trådte for 17 år siden ind ad døren som elev i koncernen. Nu er han direktør for Bygma Viby Sjælland.
Patrick Kristoffersen har ambitioner om, at Bygma Viby Sjælland er de lokale kunders foretrukne trælasthandel, så der kan skabes endnu mere vækst i området. Foto: Bygma.

Bygma i Viby Sjælland har fået ny direktør.

Han er dog ikke et ukendt ansigt i byggemarkedet, da han for 17 år siden trådte ind ad døren som elev i koncernen.

Den nye direktør hedder Patrick Kristoffersen og kommer fra en stilling som salgschef hos Bygma Roskilde.

Læs også

Bliver ny filialchef i Bygma

Steen Vulpius, regionsdirektør i Bygma Region NØ, glæder sig over udnævnelsen.

– Patrick har et indgående kendskab til både forretningen, organisationen og kulturen, og vi ser i den grad frem til, at han nu bringer sin erfaring og sine stærke kompetencer i spil som direktør for Bygma Viby Sj.

For Patrick Kristoffersen er planen klar for, hvordan han vil drive forretningen.

Læs også

Bygma opkøber XL-Byg-trælast

– For mig handler det om at skabe nære relationer og tryghed, hvor kunderne altid oplever stærk faglig vejledning og god service – og hvor en aftale selvfølgelig er en aftale, siger Patrick Kristoffersen og fortsætter:

– Jeg har også ambitioner om, at Bygma Viby Sjælland er de lokale kunders foretrukne trælasthandel, så vi kan skabe endnu mere vækst i området.

Relateret indhold