Vandværker, boringer og energianlæg skal sikres bedre i takt med et skærpet trusselsbillede.
Det står klart efter nye udmeldinger fra Miljøministeriet og Energistyrelsen, der på hver deres område skærper fokus på beredskabet omkring Danmarks kritiske forsyningsinfrastruktur.
For bygge- og installationsbranchen er udviklingen relevant, fordi de skærpede krav ikke kun handler om cybersikkerhed og beredskabsplaner, men også om den fysiske sikring af forsyningsanlæggene.
Krig og kriser stiller nye krav til bygherrer
Mest konkret er udviklingen på vandområdet, hvor Miljøministeriet i oktober vil fremsætte et lovforslag, der skal underlægge hele vandsektoren krav om både cyber- og fysisk sikkerhed.
Det betyder, at kravene ikke alene skal omfatte de største selskaber, men også de mange mindre forsyninger.
Danmark har omkring 2.500 vandforsyningsselskaber og lidt over 100 spildevandsselskaber. Den decentrale struktur gør ifølge Miljøministeriet sektoren mindre sårbar i en krisesituation, men den nye sikkerhedssituation betyder samtidig, at beredskabet skal styrkes.
Glem ikke kerneforretningen
– Vi skærper kravene til hele vandsektorens cybersikkerhed. Samtidig skærper vi kravene til den fysiske sikkerhed, så vandværker og vandboringer tager den nye situation alvorligt, siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.
254 mio. kr. til vandberedskab
De kommende krav står ikke alene. Regeringen har tidligere i år afsat 254 mio. kroner frem mod 2029 til at styrke beredskabet i vandsektoren. Heraf skal 140 mio. kroner bruges på materiel, mens 60 mio. kroner er afsat til indkøb allerede i 2026.
Det udvidede vandkriseberedskab skal blandt andet bestå af palletanke til rent drikkevand, nødgeneratorer, pumper og kritiske reservedele. Materiellet skal placeres strategisk rundt i landet, så det kan sættes ind ved større hændelser på tværs af mindre forsyninger.
Der etableres samtidig et døgnbemandet beredskabscenter i Miljøstyrelsen og et rejsehold, der blandt andet skal hjælpe mindre vandforsyninger med at forberede sig og leve op til de nye krav.
Energiselskaber skal skærpe sikkerheden
Også på energiområdet bliver sikkerheden omkring den fysiske infrastruktur skærpet.
Energistyrelsen opfordrer efter en ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste alle danske energivirksomheder til at øge opmærksomheden yderligere.
Virksomhederne skal blandt andet have fokus på deres fysiske anlæg, sikre, at beredskabsplanerne er opdaterede, gennemføre øvelser og gøre medarbejderne i stand til at opdage og rapportere mistænkelig adfærd.
Terrortrussel: Helt hul i hovedet at pakke julemarkeder ind i betonklodser
– Den danske energi- og forsyningssektor er en sektor med stor betydning for samfundet. Vi skal derfor beskytte os tilstrækkeligt mod de aktuelle trusler. Og vi skal have planer klar for at genoprette forsyningen hurtigst muligt, hvis danske energi- og forsyningsvirksomheder alligevel måtte blive ramt, siger Iben Møller Søndergård, der er vicedirektør i Energistyrelsen.
Energisektoren har siden maj 2025 været på et forhøjet beredskabsniveau. Dengang blev olie- og fjernvarmesektorerne hævet til samme niveau som el- og gassektoren.
Fysisk beredskab rykker frem
Der er endnu ikke sat beløb på, hvad de kommende sikkerhedskrav i vandsektoren vil kræve af de enkelte forsyninger, ligesom Energistyrelsens seneste opfordring ikke i sig selv udløser konkrete bygge- og anlægsprojekter.
Men udviklingen peger på, at sikkerhed og beredskab i stigende grad bliver en fysisk opgave omkring Danmarks eksisterende forsyningsinfrastruktur.
Øget trusselsniveau: Danske skoler er ikke gearet til at modstå skoleskyderi
På vandområdet er der allerede afsat penge til blandt andet nødstrøm, pumper og andet beredskabsmateriel, samtidig med at nye krav til fysisk sikkerhed er på vej. På energiområdet arbejder virksomhederne allerede under skærpede beredskabskrav og bliver nu bedt om at øge opmærksomheden yderligere på deres fysiske anlæg.
