Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.
LEADS
Randers, stiforbindelse mellem Randers og Allingåbro
Randers Kommune ønsker i samarbejde med Norddjurs Kommune at etablere en cykelstiforbindelse mellem Randers og Allingåbro på det tidligere jernbanetracé (Allingåbroruten). Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til det videre arbejde, herunder ønsket om afklaring af ejerskab til banematriklen samt at forvaltningen bemyndiges til at rette henvendelse på vegne af Miljø- og Teknikudvalget til Norddjurs Kommune for at sagen også rejses politisk dér.
Randers, håndtering af vand
Mulighedskataloget for afkobling af regnvand i Randers Midtby bygger videre på de politisk vedtagne målsætninger for spildevandshåndtering og klimatilpasning. Der præsenteres tre scenarier med forskellige ambitionsniveauer for implementering af løsningerne. Forvaltningen anbefaler, at det videre arbejde tager udgangspunkt i scenariet, hvor 70 % af den samlede effekt realiseres.
Ugens udbud: Modernisering af skole i Randers og etablering af varmepumpeanlæg i Vrå
Randers, byggeri af ny daginstitution
Byggeriet af den nye daginstitution ved Børnehuset Toftegården bliver forsinket i ét år i forhold til den oprindelige tidsplan og forventes først at stå klar i april 2029. Forsinkelsen betyder ekstra udgifter som forventes at beløbe sig til i alt 3,0 mio. kr., som forvaltningen forslår finansieret via opsparede driftsmidler på dagtilbudsområdets central konti.
Aarhus, Skovgårdsparken
Aarhus Kommune ønsker at indlede dialogen om udviklingen i Skovgårdsparken, helhedsplanens overordnede rammer, den videre proces samt forventningsafstemning til det forestående arbejde.
Aarhus Kommune har derfor indkaldt til møde med boligforeningen d. 11. maj.
UDBUD
Lolland, offentlig licitation
Nærværende udbud omfatter totalrådgivning vedrørende projektering og gennemførelse af etableringen af en ny omfartsvej ved Nørreballe på rute 9. Omfartsvejen etableres som en motortrafikvej med en hastighed på 90 km/t. Projektet er en del af det politiske forlig om ”Infrastrukturplan 2035”. Udbuddet vedrører totalrådgivning i forbindelse med den videre planlægning, projektering og realisering af projektet
Aabenraa, udbud
Projektet omhandler Rugløkken i Aabenraa hvor kloakken er slidt og trænger til udskiftning. Entreprisen omfatter i hovedtræk bl.a. arbejder og leverancer forbundet med etablering af ny regn-, spildevandsledninger og etablering af kortere strækning som styret boring.
Hedensted, prækvalifikation
Entreprisen omfatter etablering af spildevandstrykledninger vest om Hedensted. I udførelse af entreprisen skal ledningerne etableres ved opgravning samt ved udførelse af styrede boringer.
Ugens udbud: Modernisering af skole i Randers og etablering af varmepumpeanlæg i Vrå
København, udbud med forhandling
Bygningsstyrelsen udbyder en aftale om totalrådgivning vedrørende etablering af Virologisk Center i en eksisterende bygning til brug for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Virologisk Center skal etableres som en laboratoriefacilitet til forskning i virus og udføres som en indeslutningsfacilitet, der kan godkendes og klassificeres til BSL3- og GMO2-niveau.
Hinnerup, udbud med forhandling
Udbuddet omfatter ét elkedelanlæg, der skal levere 16 MW varme samt vekslere, rør og pumper. Derudover skal der leveres et ventil- og pumpe arrangement inkl. shuntkreds og kronrør til op- og afladning af varmeakkumuleringstank. Ordregiver ønsker at indgå en totalentreprisekontrakt om projektering, levering, installation og idriftsættelse af et elkedelanlæg.
Odense, udbud med forhandling
Totalrådgivning udbydes ifm. renovering af AB Odense Afdeling 5 Bolbroparken. Bebyggelsen som er omfattet af helhedsrenoveringen, består af i alt i 6 blokke i 3 etager, med i alt 27 opgange og 162 lejligheder, opført i 1963. Udbuddet af totalrådgiverkontrakten gennemføres som et udbud med forhandling.
