Hvorfor bliver der bygget langt flere nye boliger i nogle lande end i andre?
En væsentlig del af forklaringen skal findes i befolkningsudviklingen, viser en analyse fra Prognosecenteret af nybyggeriet af boliger på 19 europæiske markeder.
Omkring to tredjedele af forskellene mellem landenes produktionsværdi fra nybyggeri af boliger pr. indbygger i 2026 kan ifølge analysen forklares af forskelle i befolkningsvæksten fra 2022 til 2025.
Ny analyse: Europas byggeopsving mister fart
Og sammenhængen er grundlæggende, at flere mennesker øger behovet for boliger og dermed markedet for nyt boligbyggeri.
– Landets befolkningsvækst er helt central, hvis man skal forstå byggeriet af nye boliger i det enkelte land. Der vil altid være et bundniveau, fordi boliger løbende bliver irrelevante enten kvalitetsmæssigt eller geografisk, siger cheføkonom Martin Kyed fra Prognosecenteret.
– Men derudover er landets befolkningsudvikling den primære drivkraft for boligefterspørgslen og dermed for nybyggeriet af boliger.
Spanien ligger 140 % over Frankrig
Sammenhængen træder tydeligt frem i en sammenligning mellem to af Europas største nabolande.
Spanien har haft en langt større befolkningsvækst end Frankrig, og samtidig forventes produktionsværdien fra nybyggeri af boliger pr. indbygger i Spanien i 2026 at ligge 140 % højere end i Frankrig.
Ifølge Prognosecenteret kan omkring 80 procentpoint af forskellen forklares af den større spanske befolkningsvækst.
Størstedelen af prischokket fra Hormuz er nu slået igennem
– Det er nemlig ikke forskellen i konjunktursituationen, renten eller materialeomkostningerne, der sender Spaniens nybyggeri af bolig 140 % over niveauet i Frankrig, når man måler aktiviteten pr. indbygger.
– Hovedforklaringen skal man finde i Spaniens befolkningsvækst, som har været langt større end i Frankrig, siger Martin Kyed og tilføjer, at et tilsvarende billede viser sig i Østeuropa.
I analysen skiller særligt Tjekkiet sig ud fra de øvrige østeuropæiske lande ved både at have befolkningsvækst og et markant højere aktivitetsniveau inden for nybyggeri af boliger.
Sammenlignet med Ungarn er produktionsværdien pr. indbygger omkring 2,5 gange så stor.
Befolkningen sætter det langsigtede niveau
Befolkningsudviklingen er dog ikke den eneste faktor bag boligbyggeriet. Renter, boligpriser og byggeomkostninger har blandt andet betydning for, hvornår projekter bliver sat i gang, og hvor meget aktiviteten svinger fra år til år.
Men når forskellene i selve niveauet for boligbyggeriet mellem landene skal forklares, peger Prognosecenterets analyse på befolkningsudviklingen som en central faktor.
Byggeriet risikerer at blive for koldt, ikke for varmt
Ifølge Martin Kyed skyldes det grundlæggende, at befolkningens størrelse og udvikling påvirker efterspørgslen efter boliger. Samtidig vil der også i lande uden befolkningsvækst være behov for et vist nybyggeri, fordi eksisterende boliger med tiden kan blive utidssvarende eller ligge steder, hvor efterspørgslen er forsvundet.
– For byggebranchens langsigtede vurdering af et boligmarked er befolkningsudviklingen derfor en central faktor, og den er i høj grad med til at bestemme, hvor stort det underliggende marked for nye boliger er, siger han.
