376 lejligheder tager form i tidligere amtssygehus

Boligkvarteret Axelhave omfatter opførelsen af to nye boligejendomme samt en gennemgribende konvertering af den ikoniske Sengebygning fra 1935.
Visualisering af sengebygningens fremtidige udseende, når omdannelsen til lejligheder er færdig. Fra lejlighederne på de øverste etager bliver der udsigt ind over Aarhus by. Visualisering: Link Arkitektur.

Tirsdag blev grundstenen lagt til det nye boligkvarter Axelhave i hjertet af det tidligere Aarhus Amtssygehus.

Med projektet markeres en central milepæl i transformationen af det historiske hospitalsområde.

Læs også

Til salg: Sådan kommer Aarhus Ejendomme stor milliongæld til livs

Samlet set er projektet en del af den større vision for Amtssygehuskvarteret, hvor historien videreføres i en ny bymæssig sammenhæng.

Transformationen af den bevaringsværdige Sengebygning, som gennemgår en omfattende renovering og omdannes til 150 lejligheder, er kernen i projektet.

Samtidig opføres også to nye boligbyggerier med i alt 226 lejligheder, der tilsammen skal skabe et samlet og sammenhængende boligområde med grønne opholdsrum og fælles faciliteter.

Læs også

Caverion opkøber og styrker sin sikringsforretning i Danmark

Ambitionen er at skabe et stærkt samspil mellem det eksisterende og det nye, hvor historiske strukturer genanvendes og videreudvikles i en moderne kontekst.

Projektet tager afsæt i stedets DNA, hvor den røde tegl, de gule bånd og principper om lys, luft og bevægelse fortsat danner rammen om livet i kvarteret.

Læs også

Arkitektskole bliver til 9 eksklusive byhuse

Axelhave realiseres i et tæt samarbejde mellem PenSam som investor og Raundahl & Moesby som udvikler og totalentreprenør – i tæt dialog med Aarhus Kommune, der har fastlagt de overordnede rammer for udviklingen af Amtssygehuskvarteret.

– Vi er stolte af at bidrage til udviklingen af et nyt og visionært bykvarter, hvor vi både kan bevare og renovere de historiske bygninger og samtidig bygge nyt i respekt for stedets DNA og smukke arkitektur – alt sammen med fokus på at skabe langsigtede, attraktive afkast til vores over 510.000 pensionsmedlemmer, siger Jeppe Starup, Head of Private Capital & Real Assets i PenSam.

Læs også

Stort boligprojekt ved Aarhus runder milepæl

Hos Raundahl & Moesby er samarbejdet med PenSam en central forudsætning for projektets kvalitet og ambitioner:

– Axelhave er et enestående boligprojekt med den ikoniske Sengebygning som centrum. Sammen med PenSam har vi skabt et stærkt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi forener historisk arkitektur med nutidens krav til boligkvalitet og bæredygtighed, understreger administrerende direktør Carsten Raundahl.

Læs også

Grønt lys til 60 nye boliger i Aarhus’ største byudviklingsområde

Ambitionen er, at Axelhave skal blive en aktiv del af et nyt bykvarter med fokus på fællesskab, grønne byrum og liv mellem bygningerne. Området indrettes med park, stiforbindelser og opholdsrum.

Projektet arbejder mod en DGNB-certificering på Platin-niveau, hvilket stiller omfattende krav til både klima, materialer, social bæredygtighed og indeklima.

Ingeniør’ne er ingeniør på projektet, mens Link Arkitektur varetager arkitektopgaven.

Relateret indhold