Den 46-årige Julian Hrasko Sonne har ind til videre skiftet sin danske tilværelse i Helsingør ud med en tilværelse som iværksætter i Narsarsuaq i Sydgrønland. Her har han lanceret en forretningsidé, Agroprojekt Ilua, der går ud på at skabe et koncept med et modulært typevæksthus, der er tilpasset forholdene i det arktiske klima. Det betyder, at der indarbejdes passive lys- og energiløsninger samt termisk varmelagring, alt sammen med henblik på at reducere energibehovet samt gøre produktion og dyrkning mulig hele året.
– Selve væksthuset kalder vi Arctic Ilua. Derudover arbejder vi med det, vi kalder Ilua Solgård, som er en landskabsbaseret mikroklimastruktur til frilandsdyrkning af grøntsager og frugt. Den er opbygget omkring en berm – en kunstigt anlagt jordvold – der skaber læ, opsamler solvarme og forlænger vækstsæsonen både på friland og i væksthuset, forklarer Julian Hrasko Sonne.
10-årig forretningsplan
Han har en baggrund som landskabsarkitekt og har desuden erfaring fra anlægsgartner- og entreprenørbranchen. Projektet er hans første i Grønland, men han har brugt over et år på at researche, udvikle og forberede konceptet inden han flyttede til Narsarsuaq. Han har lagt en 10-årig forretningsplan, hvor det overordnede mål er at opbygge Grønlands første egentlige kommercielle væksthusgartneri og samtidig sprede teknologien samt erfaringerne til resten af Arktis.
– Grønland importerer i dag mere end 90 procent af sit behov for frisk frugt og grønt. Samtidig er der et reelt og voksende behov for større lokal produktion, mere selvforsyning og mindre afhængighed af lange, dyre og sårbare forsyningskæder. Det er et infrastrukturproblem, som vi tror kan løses med den rigtige teknologi og tilgang, siger Julian Hrasko Sonne, der har valgt Narsarsuaq ud fra en helt klar strategi.
Et ganske unikt område
Området er klimatisk unikt i en grønlandsk sammenhæng, nemlig som overgangszone mellem arktisk og borealt klima, der er kendetegnet ved lange, kolde vintre og korte, men relativt varme somre. Således ligger gennemsnitstemperaturen for juli måned over 10 plusgrader, blandt andet fordi området er beskyttet af fjordtopografi. Samtidig er området velegnet til test, hvor den arktiske teknologi kan afprøves under reelle forhold med vind, kulde, sne samt polare vejrfænomener.
– Lufthavnen i Narsarsuaq lukkede i april 2026, og området står over for en udefineret fremtid. Samtidig er der en eksisterende infrastruktur og et udviklingspotentiale for arktisk fødevareteknologi, som få andre steder i Grønland kan matche. Agroprojekt Ilua er så vidt vides det eneste private udviklingsprojekt på stedet, uddyber Julian Hrasko Sonne.
En række partnere er med
Han er dog ikke alene om opgaven. Samarbejdspartnere i projektet er blandt andre den svenske virksomhed Arlaplast, der er en af Europas største producenter og udviklere af polycarbonatprodukter, herunder paneler til væksthuse, Drivadan, der er en førende dansk virksomhed inden for projektering og
anlæg af væksthuse samt væksthussystemer med erfaring fra blandt andet Island, samt landinspektørfirmaet Skel, der nu etablerer sig i Grønland.
– Desuden er vi i dialog med flere virksomheder, organisationer, universiteter og institutionelle investorer. Det langsigtede mål er at Agroprojekt Ilua kan levere et komplet produktionssystem – teknologi, rådgivning, oplæring og løbende support – til andre der vil dyrke fødevarer i Arktis. Alt udvikles som open source og publiceres frit på GitHub, slutter Julian Hrasko Sonne.
