Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby, som er en institution for voksne domfældte med udviklingshandicap.
Der skal bygges tre H-formede bygninger, hver på ca. 1.300 m2. To af bygningerne rummer 12 boliger, mens den tredje indeholder 4 særligt sikrede boliger. Boligerne er på ca. 30 m2 og indrettet med eget badeværelse.
Det resterende bygningsareal er fordelt på fællesfaciliteter for beboere og personalefaciliteter. Der etableres også udearealer med terrasser, gårdhaver og naturområder.
De skal update Københavns Hovedbanegård for 245 mio. kroner
Dansk Halentreprise er totalentreprenør på byggeriet.
Et af Danmarks mest specialiserede tilbud
De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
– Med opstarten af byggeriet tager vi et vigtigt skridt i udviklingen af et af Danmarks mest specialiserede sociale tilbud, siger regionsrådsformand i Region Sjælland, Trine Birk Andersen (S), og fortsætter:
– Det er en målrettet investering i mere tidssvarende og sikre rammer, som skal understøtte både beboernes trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø – nu og i fremtiden.
Færre blinde vinkler
Byggeriet fokuserer blandt andet på nye oversigtsforhold, færre blinde vinkler og sikre forbindelser mellem bygningerne, som skal forebygge farlige situationer og gøre det lettere at handle hurtigt, når der er behov for det.
78 mio. kroner til løft af københavnske skoler
Det eksisterende sikringshegn udvides med ca. 350 meter omkring nybyggeriet.
Forventningen er, at de nye boliger kan tages i brug i oktober 2027.
