Stemningen i byggeriet er vendt efter en svag februar, og byggevirksomhederne har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse.
Det viser SMVdanmarks faste, månedlige konjunkturbarometer, som måler humøret hos danske virksomheder på tværs af brancher.
Stadig flere arbejder som ingeniører – ”de store SMV’er” driver udviklingen
I februar angav mere end hver tredje SMV i byggeriet, at dårligt vejr begrænsede produktionen. I marts er andelen faldet markant til knap hver sjette. Store virksomheder peger i langt mindre grad på dårligt vejr som en begrænsning. Her angiver under hver tiende i marts, at produktionen påvirkes af dårligt vejr.
– Det er tydeligt, at det usædvanlige kolde vejr havde en stor betydning for aktiviteten i byggeriet hen over februar. Nu ser vi ind i en lunere tid, og det smitter af på forventningerne til beskæftigelsen og omsætningen, siger cheføkonom Thomas Gress, SMVdanmark.
Byggebranchen mærker prisstigninger på materialer
Erhvervstilliden i byggeriet viser en klar forskel mellem små og store virksomheder. For SMV’erne er indikatoren uændret på 94,1 fra februar til marts, mens de store virksomheder oplever en markant stigning fra 85,3 til 97,0. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit for perioden 2015-2024.
Tilliden upåvirket af geopolitisk usikkerhed
På trods af stigende geopolitisk usikkerhed pga. krigen i Mellemøsten, herunder højere energipriser og varslinger om stigende materialepriser inden for bl.a. byggeriet, er der endnu ikke tegn på, at det slår igennem på virksomhedernes forventninger.
Indtil videre er hverken omsætnings- eller beskæftigelsesforventninger svækkede, og det afspejles i erhvervstillidsindikatoren.
– Krigen i Mellemøsten kan få store konsekvenser for dansk erhvervsliv, fordi energipriserne er indlejret i alt, hvad vi forbruger og foretager os. Derfor er det faktisk ganske positivt, at den geopolitiske usikkerhed ikke er slået mere igennem på erhvervstilliden, siger Thomas Gress.
Konflikt i Mellemøsten: Byggebranchen kan rammes hårdt
For erhvervslivet generelt på tværs af brancher er der fremgang. For store virksomheder stiger erhvervstillidsindikatoren til 98,6 i marts fra 97,4 i februar, mens SMV’erne oplever en stigning til 97,2 i marts fra 96,0 i februar.
