Ordningen om juniormesterlære, der trådte i kraft fra skoleåret 2025/2026, er sat i verden for bl.a. at bekæmpe den store og stigende mangel på faglært arbejdskraft ved at lade elever i 8. og 9. klasse prøve kræfter med erhvervsuddannelser.
Og forventningen på Christiansborg har været store med en forhåbning om, at 5 % af eleverne ville bruge muligheden.
I september 2025 viste en analyse fra SMVdanmark, at juniormesterlære kun bruges i begrænset omfang i mange kommuner, hvorefter undervisningsminister Mattias Tesfaye sendte et brev ud til landets kommuner for at gøre dem opmærksomme på ordningen og med en klar opfordring til at bruge den, hvor det er relevant.
Lad os tage godt imod junior på arbejdspladsen
Men nu viser en ny analyse fra SMVdanmark igen, at udbredelsen fortsat er begrænset i store dele af landet:
På landsplan er under 3 % af eleverne i 8. og 9. klasse i ordningen.
Kommunerne har helt afgørende rolle
Analysen bygger på svar fra 96 af landets 98 kommuner og viser, at kun 24 kommuner har mindst 5 % af eleverne i juniormesterlære, og dermed ligger kun en ud af fire kommuner på det niveau, som regeringen havde forventet.
– Tallene viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at den enkelte kommune tager ejerskab over ordningen. Hvis man ikke lokalt sørger for, at elever, forældre og virksomheder kender til muligheden, så sker der ingenting. Der er jo ikke mange, der læser med i Lovtidende, så kommunerne har en helt afgørende rolle, siger uddannelseschef Kasper Munk Rasmussen, SMVdanmark.
Byggeriets akilleshæl: Hvor gør manglen på arbejdskraft mest ondt?
Han peger bl.a. på, at i 40 % af kommunerne er under 2 % af eleverne i juniormesterlære. I alt går omkring 100.000 elever i 8. og 9. klasse i Danmark, hvorefter ca. 2.500 af dem går i juniormesterlære.
Tæt på en skandale
Ifølge organisationen bør juniormesterlæreordningen også ses i relation til den igangværende debat om folkeskolen under valgkampen:
– Folkeskolen fylder meget her i valgkampen og med rette. Det er tæt på at være en skandale, at det stadig er mere end hver 10. elev, der efter et årti i folkeskolen ikke kan bestå dansk og matematik. Her ved vi, at juniormesterlære kan være en del af løsningen.
– Derfor er det skuffende at se, at kommunerne ikke er bedre til at sætte juniormesterlære i spil som en mulighed for eleverne, siger Kasper Munk Rasmussen.
Stor stigning i udenlandsk arbejdskraft – Danske Byggefag kræver mere kontrol
Blandt de ti kommuner med den højeste andel af 8.- og 9.-klasseelever i juniormesterlære er syv landkommuner med Lolland og Langeland, som topper med andele på over 12 %, mens deltagelse er lav i særligt hovedstads- og storbykommuner. Tallene viser også, at 39 kommuner har under 2 % af eleverne i juniormesterlære, og fem kommuner slet ikke har nogen elever i ordningen.
