Henning Larsen vinder omdannelse af færøsk skole på 10.000 m2

Henning Larsen Arkitekter har vundet arkitektkonkurrencen om at redesigne og udvide Glyvra-skolen nord for Thorshavn.
Visualisering af kommende skole set fra luften.
Forslaget gentænker skolen som en “læringslandsby”, formet af det omgivende landskab, med lægivende uderum, godt med dagslys og udsigt over fjorden fra klasseværelserne. Visualisering: Plomp.

Henning Larsen Arkitekter har vundet arkitektkonkurrencen om at redesigne og udvide Glyvra-skolen nord for Thorshavn.

Forslaget gentænker skolen som en “læringslandsby”, formet af det omgivende landskab, med lægivende uderum, godt med dagslys og udsigt over fjorden fra klasseværelserne.

Visualisering: Plomp.

Skolen bliver på 10.000 m2 og får plads til 500 elever fordelt på børnehave, indskoling, mellemtrin, SFO og specialundervisning.

Læs også

Dansk arkitekt hædret for belgisk skole

I juryens begrundelse lyder det fra sekretær for juryen og projektleder Sigrid J. Dalsgaard:

– Et projekt skiller sig ud og har formået at forvandle blueprintet – vores behov, ønsker og drømme – til en bygning, som vi er glade for at have som vores vartegn. Som en afspejling af vores sjæl, fællesskab og historie.

Følger landskabets naturlige hældninger

Designet består af en klynge af forbundne bygninger, der følger landskabets naturlige hældninger.

Store dele af det eksisterende terræn bevares, mens grønne områder trækkes ind mod skolens centrum, og bygningerne naturligt åbner sig mod landskabet.

Visualisering: Plomp.

Læskærmede legezoner, varieret beplantning og naturlig vindbeskyttelse gør ifølge Henning Larsen uderummene brugbare året rundt.

Læs også

BIG vinder vartegn i Hamborg

Byggeriet udføres i flere etaper, så skolen kan forblive funktionsdygtig gennem processen.

Relateret indhold