Transformer.Build skal i spidsen for et konsortium af 22 virksomheder undersøge, om det er muligt at bygge inden for planetens grænser.
Projektet hedder ’Byggeriets Transformation’ og har modtaget en bevilling på 12,3 mio. kroner fra Miljøministeriet.
Projektet går ud på at transformere et udsnit af olieselskabet Gulfs Oils tidligere hovedkvarter på Amager og gøre det inden for byggeriets planetære råderum.
Kasper Guldager i front for nyt selskab med fuldt fokus på transformation
Med Transformer.Builds ord er bygningen ”et tidstypisk eksempel på de mange industribygninger i vores byer, der har potentialer til at blive omdannet til fremtidige boliger”.
– Jeg har drømt om at lave dette projekt i over fem år, så at få denne mulighed for at arbejde integreret med det stærkeste hold er en drøm, der bliver til virkelighed takket være miljøministeriets støtte, siger Kasper Guldager, direktør og stifter af Transformer.Build.

Skal afprøve nye teknologier
Udover at transformere selve bygningen skal projektet også afdække metoder, teknologier og løsninger, som kan anvendes på tværs af mange projekter.
Bevar eller forklar: Fremtidens transformation kræver nyt fokus
Blandt andet skal konsortiet afprøve nye teknologier til at scanne og analysere eksisterende bygninger, udvikle skalerbare systemløsninger af biogene og genanvendte materialer og demonstrere en målbar metode for overholdelse af de planetære grænser for klimaforandring og tab af biodiversitet, som er relateret til boligbyggeri.
Projektet er sat til at starte i begyndelsen af 2026 med afslutning i slutningen af 2027.
Fakta: Planetære grænser
De planetære grænser fastlægger en grænse for et såkaldt ’safe operating space’ for at kunne opretholde en bæredygtig planet i fremtiden.
De planetære grænser omfatter blandt andet klimaforandringer, biodiversitet og arealanvendelse.
Endemålet med Byggeriets Transformation er at bygge boliger til 2,5 kg CO2 per m2 per år, hvor hver person bruger 25 m2.
