Panelet: Topchefernes bud på den grønne omstillings fremtid

I 2025 lancerede Dagens Byggeri et nyt tværfagligt format, Panelet, hvor udvalgte beslutningstagere fra byggeriets centrale aktører bringes sammen for at belyse de mest presserende temaer i og omkring industrien.

Deltagere, som repræsenterer både faglig tyngde og ledelsesmæssig erfaring samt deler et erklæret ønske om at bidrage til byggeriets videre udvikling, har indtil videre forholdt sig til, hvad det vil sige at agere ordentligt som virksomhedsleder, ligesom de har tilkendegivet deres holdninger til ledelse i en polariseret verden.

Denne gang rettes fokus mod en af branchens mest centrale og samtidig mest komplekse udfordringer:

Hvordan sikres den grønne omstilling i byggeriet uden at gå på kompromis med hverken arbejdspladser, effektivitet eller indtjening for byggeriets aktører, herunder bygherrerne?

Læs også

Panelet: Topchefers syn på ledelse i en polariseret verden

Her er fem toplederes svar:

Hvis ikke der er en business case, er der ingen case

Udviklingsdirektør i Danica Ejendomme, Niels Fribo, understreger, at omstillingen i branchen grundlæggende er kompleks og kræver både økonomisk disciplin og realistiske prioriteringer:

– Hvis det her var nemt, havde vi jo allerede gjort det.

Han peger på spændet mellem kortsigtede resultater og langsigtede løsninger, som præger stort set alle beslutninger i branchen:

– Vi balancerer konstant mellem kort og lang bane, og de to perspektiver giver ikke altid samme svar.

Han fremhæver klimasikring som eksempel ift., hvor meget der skal investeres nu, når afkastet først viser sig lidt ude i horisonten:

– Skal vi hæve nogle af husene nu og beskytte os mod stigende vandstand vel vidende at det går ud over den kortsigtede indtjening? Det dilemma slipper ingen af os for.

For ham er det centrale kriterium fortsat økonomisk ansvarlighed:

– I den grønne omstilling og alle andre forhold gælder, at hvis ikke der er en business case, så er der ingen case. Men vi skal turde indregne fremtidige omkostninger ved ikke at gøre noget.

Men trods udfordringerne oplever Niels Fribo en markant holdningsændring i branchen:

– Langt de fleste vil i dag den grønne omstilling. Det ser jeg tydeligt hos både de unge og hos topledelsen.

Læs også

Over 1 milliard i halvårsresultat: ”Det går bedre end forventet”

Alligevel advarer han mod urealistiske udmeldinger:

– Jeg bliver træt af de frelste forslag om byggestop. Ingen er villige til at betale prisen for det, så det er ikke en løsning. Slet ikke i et demokrati, og derfor skal vi have en nuanceret debat.

Han mener, at de største udfordringer, men også potentialer, ligger i organisationernes mellemlag:

– På det politiske plan kan der være langt fra skåltalerne til implementering i praksis. Det er dem i midten, der bliver presset, men det er også dem, der skal levere løsningerne nu og her og på lang bane. Så her skal de have viljen til at løse udfordringerne, og det oplever jeg også, at der er, særligt de senere år. Vi skal så huske at give dem værktøjerne og handlerummet til at kunne eksekvere.

Niels Fribo mener dog også, at branchen skal ændre adfærd, hvis omstillingen skal accelerere:

Læs også

Panelet: 6 toplederes syn på ordentlighed

– Vi bruger for meget tid på rapportering og konferencer og for lidt på handling. Hvis vi brugte større del af energien på konkrete projekter og lærte af hinandens løsninger, ville vi rykke meget hurtigere, siger han og understreger, at omstillingen aldrig kan blive kompromisløs:

– Vi kan ikke redde alt, og noget må vi også se i øjnene er for sent. Vi må derfor prioritere, og det kræver mod.

Men trods udfordringerne ser han positivt på branchens retning:

– Der er bred enighed om nødvendigheden af omstillingen. Vi kan diskutere tempo og virkemidler, men grundpræmissen deler vi. Og det er et stærkt udgangspunkt.

– Hvis vi starter med os selv og vores egen tilgang – og er åbne for andres perspektiver – så øger vi mulighederne for reel forandring markant.

Aktivismen har flyttet retningen, men har ikke løsningerne

Thomas Hoff, der VP Head of Public & Commercial Places Sweden, Afry, tvivler på, om det er muligt, at grøn omstilling lykkes uden at gå på kompromis med hverken arbejdspladser, effektivitet eller indtjening.

Men hvis det skulle kunne lykkes, skal hele værdikæden arbejde sammen, og der skal være balance mellem krav, løsninger og økonomi. Han understreger, at lovgivningen kan sætte rammerne, men innovationen skal komme fra producenterne, mens efterspørgslen skal komme fra dem, der sidder med pengene.

– Det koster at gøre tingene anderledes. Regningen skal betales af nogen, og det skal italesættes åbent. Men vi er også nødt til at tale om resiliens. Tiltag må ikke gøre samfundet mere sårbart. Vi står over for trusler som krig, cyberangreb og energiusikkerhed, og byggeri spiller en central rolle i at gøre samfundet mere robust. EU bevæger sig allerede i den retning, ligesom vi ser justeringer i den danske planlov.

Han påpeger, at den mest konsekvente bæredygtige handling ville være slet ikke at bygge, men det er ikke et reelt svar på samfundets behov:

– Vores eksisterende bygningsmasse skal transformeres, så den understøtter både grøn omstilling og sikkerhed. Her har aktivismen været med til at flytte retningen, men aktivisterne har ikke ret i løsningerne.

Læs også

Top10: Ingeniører med største byggesum i år

Desuden mener han, at ”bæredygtighed” blevet et så bredt begreb, at det risikerer at sløre det væsentlige:

– Vi skal tale mindre om bæredygtighed som abstrakt mål og mere om konkrete handlinger; materialereduktion, produktvalg og dokumenterede løsninger. Der er sket meget de seneste år, men diskussionen halter ofte efter praksis.

Han peger samtidig på, at reguleringen i stigende grad har flyttet fokus fra løsninger til dokumentation.

– Vi skal kunne dokumentere, at krav overholdes. Men når dokumentation bliver målet i sig selv, mister vi effektivitet og konkurrencekraft. Så bruger virksomhederne energi på papirarbejde frem for innovation.

Grøn omstilling er ikke et krav udefra, man kan betale sig fra

– I mine øjne vil den grønne omstilling kun lykkes, hvis vi bevæger os væk fra den ekstreme retorik og den ultimative tilgang, hvor regningen blot sendes videre til kunder og bygherrer.

Sådan lyder det fra Martin Lund Knudsen, der er strategisk rådgiver, investor og tidligere topleder i byggebranchen.

Han mener, at det bliver en ensidig, partipolitisk armlægning, og at den model hverken holder økonomisk eller fagligt:

– Omstillingen skal i stedet forankres i den måde, virksomhederne reelt arbejder på indefra: Dvs. i processerne, planlægningen, kompetencerne og i evnen til at reducere spild og træffe bedre beslutninger baseret på f.eks. data.

– Den grønne omstilling er ikke et krav udefra, man kan betale sig fra; den er en naturlig videreudvikling af branchens egen industrialisering.

Læs også

Ledelsesforståelsen fik flere facetter, da jeg blev CVR-nummeret selv

Martin Lund Knudsen påpeger, at når selskaberne selv løfter deres interne standarder og styrker effektiviteten, opstår de løsninger, der både reducerer CO2, fastholder arbejdspladser og styrker indtjeningen.

Og han understreger, at bygherren er en vigtig aktør, men ikke den eneste nøgle:

– Ansvar og udvikling skal deles, og det kræver, at vi ser omstillingen som en faglig disciplin, ikke en kampplads for ultimative krav, hvor dem, der intet har i klemme, ofte råber højest.

– Kun sådan bliver den grønne omstilling reel, robust og økonomisk holdbar.

De første skridt er taget, men udviklingen er skrøbelig

– Vi kan ikke gennemføre så store og markante transitioner i branchen uden, at noget bliver påvirket. Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil regningen lande et sted, og vi er endnu langt fra et fælles fodslag om, hvordan byrder og gevinster fordeles, så det samlet set styrker marginerne i hele værdikæden, siger direktør i Züblin, Anders Medin Feldbæk.

Han understreger, at enhver omstilling vil koste på enten indtjening, effektivitet eller andre driftsparametre. Den centrale opgave er at sikre, at det ikke går ud over kvaliteten, og at der ikke bygges løsninger ind, som senere viser sig utilstrækkelige:

– At tro, at vi kan transformere hele sektoren uden konsekvenser, er at stikke blår i øjnene. Vi må åbent vælge, hvilke parametre der midlertidigt kan tåle et kompromis.

Ifølge Züblin-direktøren er et stigende antal aktører klar til at tage et medansvar, også når det gælder garantier, udvikling og risikodeling:

– Men vi kan ikke løfte hele udviklingsomkostningen alene. I sidste ende ligger beslutningskraften hos bygherren. Derfor er tidlig involvering og reelle partnerskaber helt afgørende. De bedste løsninger bliver udviklet i fællesskab og ikke fra hvert vores hjørne.

Læs også

Züblin-ejer slår rekord og fastholder dansk strategi

Her peger han på en aktuel udfordring med udbud, der på papiret ligner de tidligere, men nu indeholder nye krav, uden at løsningerne bag er gennemarbejdede:

– Det gør ingen godt. Bygherren risikerer at købe noget, der ikke leveres, og entreprenøren påtager sig en risiko, man ikke kan gennemskue i tilbudsfasen. Når vi derimod arbejder projektet igennem sammen, kan vi faktisk nå længere end kravene og uden at gå på kompromis. Det sker bare ikke, når udbuddet kører i siloer.

Selvom de første skridt i den grønne og regulatoriske omstilling er taget, er udviklingen skrøbelig, påpeger Anders Medin Feldbæk:

– Det er ikke givet, at entreprenørinvolvering eller projektoptimering bliver prioriteret. I nogle nabolande, f.eks. Norge, er man langt mere konsekvent i sine udbudskriterier, og det giver en helt anden klarhed.

Han mener ikke, at løsningen er yderligere krav:

– De lovgivningsmæssige krav bliver indfaset i etaper, og det giver branchen et realistisk pejlemærke. Flere virksomheder kan godt drive udviklingen selv. Men der er et voksende gab mellem dem, der er langt fremme, og dem, der halter bagefter. Det gælder både forståelsen af dokumentationsbyrden og vurderingen af den risiko, man tager ved at løfte et projekt. Hvis man ikke har styr på det juridiske grundlag, kan man ende i meget uheldige situationer, og her er styrkede samarbejder igen nøglen.

På taksonomiområdet ser han fortsat væsentlige udfordringer:

– Vi står med dokumentationskrav, der i nogle tilfælde er ude af trit med virkeligheden og ikke skaber reel værdi for hverken CO2-reduktion eller grøn omstilling. Det er papirarbejde uden substans. Hvis vi skal gå på kompromis med effektivitet eller indtjening på baggrund af irrelevante parametre, så mister indsatsen mening. Derfor hilser jeg de seneste lempelser velkomne.

Læs også

Züblin styrker organisationen med markante brancheprofiler

Anders Medin Feldbæk anerkender, at mange virksomheder står i en presset situation, men mener samtidig, at den nuværende trappemodel er en reel håndsrækning:

– Ansvar ligger nu også hos virksomhederne selv. Vi får tid til at tilpasse os, men vi skal bruge tiden klogt og styrke samarbejderne, hvis vi vil lykkes med den omstilling, alle taler om.

Omstillingen må ikke drukne i unødvendigt bureaukrati

– Vi har gennem flere år haft en grøn agenda og talt meget om den grønne omstilling, og vi har faktisk rykket os, siger Martin Palmquist, der som mangeårig direktør i entreprenørbranchen har en stor erfaring med den grønne omstilling og implementeringen heraf.

– I begyndelsen var der modstand, og ingen havde for alvor lyst, for det krævede investeringer og tid i starten, men siden er der sket en bevægelse. Nu oplever vi så, at nogle står lidt i stampe.

Han peger på, at forudsætningen for at lykkes optimalt er, at bæredygtighed tages alvorligt fra begyndelsen:

– De kompromiser, vi ser mellem bæredygtighed, effektivitet og indtjening, opstår typisk, når man kommer for sent i gang. Det skal ofte ses som en langsigtet investering. Det kan det godt være dyrere her og nu, men over tid kan der både være økonomi og forretning i det.

Læs også

Dagens Byggeri lancerer Panelet – et tværfagligt format for øget indsigt i byggeriets vilkår og udvikling

Samtidig understreger han, at byggeriet fortsat er en konservativ branche, hvor forandring tager tid, og hvor virksomhedernes udgangspunkt er meget forskellige:

– De store virksomheder har generelt musklerne og kan lettere gå foran. Den lille tømrermester har ikke samme kapacitet og får derfor sværere vilkår. Det er helt naturligt, at man nogle gange må stoppe op, justere ambitionerne og skalere indsatsen. Det er en del af en moden omstilling.

Ifølge Martin Palmquist er dokumentation nødvendig, men den skal være proportionel:

– Man kan regulere så hårdt, at en effektiv og god fremdrift ikke understøttes. Der er en balancegang, hvor vi skal sikre fremdrift uden at fravælge aktører. Hvis kravene bliver for tunge, skaber vi en differentiering, hvor nogle virksomheder ganske enkelt ikke kan være med.

Her ser han en klar rolle for bygherren i at organisere bæredygtighed og dokumentation som en særskilt disciplin:

– Bygherren kan med fordel sikre, at dokumentationen håndteres ved siden af projektet med rådgivere, der har det som deres ansvar. Men det stiller stadig krav til udførende virksomheder, for de skal kunne levere den nødvendige dokumentation. Det er en stor opgave, særligt for mindre firmaer, og derfor skal vi tænke smart og effektivt.

Han tilføjer:

– Byggeriet er en af de brancher, der udleder mest CO2, og det forpligter. Globalt går udviklingen flere steder i en helt anden retning, mens vi også ser europæiske eksempler, hvor de grønne tiltag rykker fremad. Men vi skal undgå, at den grønne omstilling bremses i unødvendigt bureaukrati.