Allerede i 2030 skal alle nye bygninger i EU’s 27 medlemslande være klimaneutrale, og i 2050 skal alle eksisterende bygninger følge trop.
I denne kontekst spiller energieffektivitet en central rolle.
Pumper står for 10 procent af verdens samlede elforbrug, og det gør dem til et relevant fokuspunkt, mener pumpeproducenten Grundfos.
Regeringen vil skærpe klimamålene: ”Vi skal igen vise resten af verden”
– Du kan ikke levere en klimaneutral bygning, hvis du ignorerer maskinrummet, siger Per Schou Hansen, salgschef i Grundfos Danmark, og fortsætter:
– Pumper udgør måske kun en lille del af anlægsomkostningerne, men de spiller en enorm rolle for bygningens samlede energiforbrug i byggeriets levetid. Det er her, nogle af de største og mest varige besparelser kan findes.
Skal udfordre vanetænkningen
Mens meget af debatten om grøn omstilling fokuserer på nybyggeri, er det ifølge Per Schou Hansen i de eksisterende bygninger, at potentialet er størst.
Ifølge Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren står otte ud af ti af de bygninger, vi kommer til at bruge i 2050, allerede i dag.
Varmepumper udkonkurrerer kedler i ny undersøgelse
Mange af dem har pumpesystemer, som er 10 til 15 år gamle og ikke lever op til nutidens krav om energieffektivitet.
– Skal vi lykkes med at nå EU’s mål om klimaneutrale bygninger, kræver det, at både rådgivere, installatører og bygherrer tør tænke endnu mere strategisk, siger Per Schou Hansen og afslutter:
– Vi skal turde udfordre vanetænkningen og se på hele bygningens energisystem, også de dele, man ikke ser til dagligt. For der ligger store klimagevinster gemt i maskinrummet.
