Salto IDM (Identity Management) er en samlet platform til virksomheders styring af brugeridentiteter og adgang til bygningen. Platformen indeholder flere funktioner, som gør hverdagen lettere for administrator eller receptionist, da den fjerner manuelle processer og tidskrævende kontrol. IDM-platformen integreres med Salto Space adgangskontrol og har et brugervenligt, centralt interface, der gør det hurtigt og enkelt at kontrollere identitet samt tildele eller fjerne adgang for medarbejdere, gæster og leverandører.
Det er muligt i realtid at have et centralt overblik over, hvem der befinder sig i bygningen eller på tværs af lokationer, og det er også muligt at trække detaljerede lister over både tidligere og kommende besøg.
Receptionen kan spare bemandingstimer
Med Salto IDM reduceres manuelle processer i forbindelse med besøg, og virksomheden vil opleve mindre behov for bemanding i receptionen. Mange besøgende registreres på forhånd, og værten bliver automatisk varslet ved gæstens ankomst. Uanmeldte gæster kan nemt registrere sig selv ved indgangen. Identitetskontrol og indtjekning foregår hurtigt og sikkert via forhåndsregistrering og adgang med PIN, mobil, QR-kode, brik, nøglekort eller Salto’s nye ansigtsgenkendelsesfunktion.

Smarte integrationer, der forenkler administrationen
Salto IDM kan problemfrit integreres med HR- og IT-værktøjer samt Outlook og tilbyder flere smarte funktioner, der forenkler administrationen.
- Smart Event & Space Management: Ved events kan flere gæster inviteres samtidig via e-mail. Gæsterne forhåndsregistrerer sig gennem linket i invitationen og får automatisk tildelt den definerede adgangstilladelse.
- Smart Scheduling: Tilføj gæstens e-mail i mødeindkaldelsen – systemet håndterer invitation, registrering og bekræftelse automatisk.
- Smart Identity & Access Automation: Synkroniser identiteter på tværs af platforme, fjern adgang øjeblikkeligt og ryd gamle logs og persondata automatisk for GDPR-kompatibilitet.
Læs mere om Salto IDM her.

Global udbyder i 25 år
Salto Systems er en af de førende globale udbydere af adgangsløsninger og fejrer i 2025 deres 25-års jubilæum. Salto har et stort udvalg af intelligente adgangskontrolløsninger og elektronisk låseteknologi, som sætter nye standarder for sikkerhed, administration, fleksibilitet og design.
