F&P: Ros til øget tempo i kystsikring

Et bredt flertal i Folketinget sætter nu ekstra fart på arbejdet med at kystsikre Danmark og på at forebygge oversvømmelse.

En indsprøjtning på 900 mio. kroner skal sætte ekstra fart under kystsikring i hele landet – helt konkret er der udpeget 14 særligt sårbare områder, hvor kystsikringsprojekter skal kickstartes. Og samtidig skal statens rolle styrkes i klimasikringsprojekter.

Det er regeringen og et bredt flertal i Folketinget blevet enige om med den såkaldte Accelerationspakke.

Læs også

900 millioner skal kickstarte kystsikring i 14 områder

Med klimaforandringerne bliver vejret kun vildere, og stadigt flere danskere oplever, at deres hjem og værdier er i fare.

Klimasikring er dermed en presserende opgave, og derfor er det overordentligt positivt med bred politisk enighed om, at arbejde og finansiering skal speedes gevaldigt op.

Læs også

Eksperter skal kaste lys over udskældte kommune-kroner til kystbeskyttelse

Mange af de kyster, der er udpeget som særligt udsatte, er de kyster, der blev hårdt ramt af stormfloden i oktober 2023, og det er godt, at både stat og kommune får et medansvar for klima- og kystsikring her.

Vand og vildt vejr kender jo ikke til kommunegrænser.

I alt afsættes der ca. 5 mia. kroner, hvilket vidner om et øget og tiltrængt fokus, og det skal holdes skarpt de kommende år, for klimaforandringerne holder ingen pauser.

Relateret indhold