Fremtidens boliger bør indrettes i nutidens bygninger

For et par år siden beskrev vi i magasinet Grønnere Byggeri et projekt, hvor Boligselskabet Sjælland gik i gang med et almennyttigt boligprojekt på det gamle Sankt Hans Hospital. Her skal de to bygninger Sønderhus og Østerhus transformeres til boliger, og opgaven blev lagt i hænderne på et team bestående af entreprenørvirksomheden Einar Kornerup, tegnestuen Vandkunsten samt det rådgivende ingeniørfirma Wissenberg.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Roskilde Kommune, og lige før sommerferien kunne man så holde rejsegilde på det nye byrum. Konceptet er, at bevaringsværdige bygninger, grønne uderum og blandede boformer kommer til at danne fundamentet for trivsel og fællesskab med plads til alle, og netop det sociale aspekt i transformeringsprojekter skinner til stadighed tydeligere igennem således, at man ikke bare transformerer for at transformere.

Den bedst mulige beboeroplevelse

Transformeringsprojekter skal naturligvis gennemføres med fokus på et fornuftigt miljø- og klimaregnskab, men det sociale regnskab bliver ligeledes en stadig mere vigtig faktor med henblik på at skabe den bedst mulige beboeroplevelse. Noget, der faktisk ofte er gode muligheder for netop i transformationsprojekter, hvor der ligger en kreativ udfordring i at skabe noget nyt og unikt ud fra noget givent, nemlig en eksisterende bygning og ikke mindst dens materialer.

– Vi skal transformere klogt, og vi skal skabe livskvalitet samt fællesskab.

Det siger Simon Kofoed Svendsen, projektleder i Bevar Mere, der i 2024 blev etableret af Landsbyggefonden, Realdania, Dreyers Fond og Grundejernes Investeringsfond i fællesskab. De fire fonde bidrager med i alt 45 millioner kroner.

Udsagnet bakkes op af et initiativ, hvor Bevar Mere nu inviterer bygherrer i hele landet til at søge midler til udvikling og dokumentation af eksempelbyggerier, der viser vejen for transformation, omdannelse og fortætning i boligbyggeriet.

Skal være et reelt alternativ til nybyggeri

Bygherrer kan søge om del i en samlet støttepulje på cirka 10 millioner kroner, som finansieres af Realdania, og ansøgningsfristen er den 30. oktober 2025. Det handler om at sætte fokus på boligprojekter, der kombinerer et lavt klimaaftryk med et rigt og varieret boligudbud, hvor fællesskaber og livskvalitet er i centrum. Som eksemplets magt skal de være med til at inspirere til, at transformation og ombygning af den eksisterende bygningsmasse bliver et reelt, attraktivt og kvalificeret alternativ til nybyggede boliger.

Fremtidens boliger kan i langt højere grad skabes i de bygninger, der allerede eksisterer i dag. Vi håber derfor at engagere bygherrer, som vil udfordre vaner og nuværende praksis gennem udviklingsaktiviteter og konkrete byggerier og som vil dokumentere samt dele erfaringer og værdifuld indsigt fra eksempelbyggerier. Målet er at både professionelle og private bygherrer får mulighed for at se, hvordan man gennem ombygning, transformation og fortætning af eksisterende bygninger, kan skabe fremtidens boliger, forklarer filantropidirektør i Realdania, Stine Lea Jacobi.

Der er brug for en ændret praksis

De støttemidler, der kan ansøges om, kan ikke indgå i byggeomkostningerne til et konkret byggeri, men til de omkostninger, der er forbundet med at kvalificere, udvikle og dokumentere et projekt. Som en del af det kommende call efter eksempelbyggerier etablerer Bevar Mere ligeledes et fagligt netværk for bygherrer med fokus på videns- og erfaringsudveksling i perioden frem mod 2027 samt en ekspertgruppe for erfarne bygherrer inden for boligbyggeriet.

Formålet med netværket er at løfte kvaliteten i det enkelte eksempelbyggeri for dermed at bidrage til en bredere praksisændring i branchen – en praksisændring, der ifølge projektlederen er stor brug for, især fordi det handler om at sigte bredt og ramme såvel store som små bygherrer som private og offentlige
bygherrer. På den lange bane er målet altså også at bakke op om en generel ændring i samfundet til, hvorledes vi både skal bygge og ikke mindst transformere.

Vi skal vise de gode eksempler

– Alt efter bygherres erfaring med transformation tilbyder vi flere indgange til støtte. Det er nemlig vigtigt, at vi favner bredt, og det skyldes at, vi er nødt til at få efterspørgslen med. Det kan vi blandt andet gøre ved at kunne vise en række gode eksempler på, at det faktisk godt kan lade sig gøre at transformere på en god måde, forklarer Simon Kofoed Svendsen, der arbejder tæt sammen både med en partner- og en styregruppe.

Bevar Mere er helt upolitisk, men understøtter den udvikling, man i stadig højere grad oplever blandt de danske kommuner, og rundt omkring i landet ses stadig flere transformationsprojekter, der involverer såvel tidligere industribygninger som offentlige bygninger i form af skoler, hospitaler og sågar rådhuse i
spændende transformationsprojekter.

Mange projekter er realiseret

Nogle af disse kan man læse mere om i et hæfte, der er udgivet af Bevar Mere og netop hedder ’Nye Boliger i Gamle Bygninger’. Et af eksemplerne er en gammel industribygning i Hermodsgade i København, der nu er transformeret til 189 ungdomsboliger. Det er blandt andet sket ved at fordoble etagearealet og bygge en toetagers træbygning oven på den eksisterende struktur. Bygherre er CPH Invest og arkitekt har været Holscher Nordberg.

Et eksempel på en offentlig bygning, der har været brugt til velfærdsformål, er et tidligere psykiatrisk hospital fra 1851 i Risskov, der nu er omdannet til 231 boliger og sammen med seks andre projekter er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, der uddeles den 4. september. I nomineringen hedder det blandt
andet, at det tidligere psykiatriske hospital er transformeret til almene boliger med høj brugskvalitet, uden at det bevaringsværdige steds sjæl og arkitektoniske kvaliteter er gået tabt.