Bravida kan i dag annoncere, at teknikentreprenøren har hentet Kim Christiansen ind som direktør for entrepriseforretningen i Østdanmark.
Kim Christiansen har mere end 10 års brancheerfaring og forskellige lederstillinger i forskellige virksomheder, bl.a. Kemp & Lauritzen og Wicotec Kirkebjerg.

Bravida i stor satsning på fiberinfrastruktur: ”Vi har ikke sat nogen øvre grænse for det fulde potentiale”
Som ny regionsdirektør for Entreprise Øst får han det overordnede ansvar for mere end 200 medarbejdere, der driver en bred portefølje af store installationsprojekter af både nybyggeri og renovering.
Sammen med sit team skal Kim Christiansen drive den kommercielle udvikling i Entreprise Øst samt sikre et fortsat stærkt fokus på sikkerhed, kvalitet og risikostyring. Kim Christiansen bliver i sin nye rolle også en del af ledelsen i Bravida Danmark, fortæller Christian Alsø, der er adm. direktør i Bravida Danmark.
Den rigtige faglige og menneskelige profil
– Jeg er virkelig glad for at kunne byde Kim Christiansen velkommen til Bravida som vores nye direktør for Entreprise Øst. Kim har en stærk faglig ballast og solid brancheerfaring og kommer med flotte resultater fra tidligere stillinger.
– Med Kim har vi fundet den helt rigtige faglige og menneskelige profil til at drive og videreudvikle vores entrepriseforretning i Østdanmark med fokus på både at styrke relationerne mod eksisterende og nye kunder. Jeg ser meget frem til at samarbejdet og til at byde Kim velkommen i som en del af den danske landeledelse, siger han.

Efter et år som Bravida-direktør: Vi vinder margin, men vores ansvar rækker længere end bundlinjen
Kim Christiansen, der tiltræder sin nye rolle 1. oktober, udtaler:
– Jeg er stolt af at tiltræde som regionsdirektør i Bravida. Entreprise Øst står allerede i dag stærkt i markedet, og jeg ser meget frem til at videreudvikle vores forretning sammen med en masse dygtige kollegaer i organisationen.
– Vi kommer til at have fokus på at eksekvere de nye ordrer, sikre lønsomhed samt fastholde og tiltrække de rette kompetencer. Jeg ser frem til at blive en del af en brancheførende virksomhed, som er midt i en utrolig spændende transformation, der allerede skaber stærke resultater.