Mange års relativt fastlåste tilgang til at rive ned og bygge nyt i de større byer er under hastig forandring. Drevet af stigende klimakrav, få nye m2 i byerne og stigende omkostninger ved nedrivning og nybyg vinder gevinsterne ved at transformere og videreudvikle de eksisterende bygninger stærkt frem.
Det har der allerede været skrevet og talt en del om det seneste år. Både internt i byggebranchen og i toneangivende medier. Et yndet og godt eksempel er den kompromisløse transformation af det nye kulturhus på Thoravej i Københavns Nordvest-kvarter, som Bikubenfonden, Pihlmann Architects og i al ydmyghed ABC Rådgivende Ingeniører har bidraget til.
Et andet markant projekt er Nordhavn i København, hvor hele det gamle industri- og havneområde bliver omdannet til en bydel med fokus på grøn mobilitet, energieffektivitet og moderne arkitektur. Projektets boliger og bygninger har allerede tiltrukket nye beboere, virksomheder og offentlige institutioner og sætter nye standarder for byudvikling i Danmark.
Ny guide viser vejen til nedbringelse af nybyggeri
Det er med rigtig god grund, at spændende transformationer af udtjente, ja nogle ville sige triste ældre bygninger og områder, får stigende opmærksomhed. Alene klimapotentialet i at transformere eksisterende bygninger ligger på mellem 50 og 90 % sammenlignet med nedrivning og nybyg.
Det viser LCA-analyser, som ABC Rådgivende Ingeniører har lavet for Social- og Boligstyrelsen* sammen med Teknologisk Institut.
Samtidig viser erfaringerne, at byggeprocessen ofte er hurtigere, og at totaløkonomien forbedres, når man groft sagt forlænger livet for eksisterende bygninger.
Kæmpe potentiale for nyetablerede m2
Men ikke nok med, at vi både billigere og mere klimavenligt kan udvikle bygnings- og boligmassen i landets større byer med afsæt i de eksisterende byggerier. Transformationstilgangen rummer også et hidtil underbelyst potentiale til at skabe titusindvis af nye m2 centralt i vores største byer, hvor nye m2 til kontorer og boliger både er ekstremt dyre og yderst begrænsede.
Det viser detaljerede analyser af mulighederne for at udnytte eksisterende grundkonstruktioner, som mine kollegaer har lavet med et nyt, digitalt simuleringsværktøj og med afsæt i arkivdata fra københavnske bygninger. Og jeg risikerer gerne den påstand, at potentialet for at skabe nye m2 med afsæt i de eksisterende grundkonstruktioner i ældre bygninger er en af de bedste nyheder for udviklingen af bykernerne, vi har set i mange år.
Vil gøre op med misforståelser om nedrivning af enfamiliehuse
Belægget for min begejstring er enkel: Nemlig, at de bærende konstruktioner i ældre bygninger, specielt fra midten af det 20. århundrede, typisk er designet med endog stor overhead med hensyn til maksimalt load. Lad mig stille skarpt på et par af analyseeksempler for at illustrere min pointe.
Ikke langt fra førnævnte Thoravej ligger elevatorvirksomheden KONE’s tidligere domicil på Lygten. Her er det oprindelige betonbyggeri på 6.600 m2 og grundkonstruktionen nu transformeret til 8.000 m2 erhverv og studieboliger. Og så er der Kanalgade-byggeriet i Albertslund, hvor en træt kontorejendom på 5.000 m2 er omdannet til 8.800 m2 moderne seniorboliger ved at bygge videre på den eksisterende, bærende konstruktion.
Nem adgang til analysedata udvider perspektivet
Som eksemplerne understreger, kan de gamle bygninger bære langt mere vægt, end de historisk set har gjort. Det åbner for, at arkitekter og rådgivere kan udvikle den nuværende bygningsmasse med et helt nyt perspektiv, der markant vil kunne forøge de bygbare arealer i vores byer – uden at skulle gennem dyre og klimabelastende nedrivninger af stående byggeri. For det er værd at fremhæve, at ovennævnte eksempler også har givet en gennemsnitlig CO2-besparelse på mellem 51 og 62 % sammenlignet med nedrivning og nybyg.
Dette udvidede perspektiv på transformation af bygninger, som lige nu vinder hastigt frem herhjemme, er resultat af, at vi har fået nye, intelligente digitale redskaber til rådighed. Redskaber, der hurtigt og nemt kan simulere og dokumentere alt fra konstruktioners maksimale kapacitet til konsekvenser for økonomi og klimaaftryk ved forskellige materialevalg og designs. Her er tale om digitale landvindinger, der skaber konkret og umiddelbar værdi for alle aktører i byggebranchen.
Nu bliver dataarbejdet nemmere for landets bygherrer
Faktum er, at de nye, digitale indsigter, der nu bliver skabt, kun yderligere vil bidrage til den stærke transformationstendens. Ikke mindst fordi fordelene ved det digitale totalperspektiv, vi i dag kan skabe på alle tænkelige muligheder i et eksisterende byggeri, er indlysende. Endelig er dette et perspektiv, der flugter rigtig godt med synet på æstetikken i eksisterende byggeri, som vinder frem hos den nye generation af arkitekter, der vil skulle stå for at forme fremtidens byudviklingen.
Derfor vil og bør de store bygningsejere og -investorer også aktivt interessere sig mere og mere for værdien i at transformere og genanvende stadige større dele af vores bygninger. Det kan være funktionstomme bygninger, som vi ser det med Banebyen og Vestre Fængsel. Men også udtjente byggerier som på Thoravej i Nordvest bekræfter de positive toner, hvor eksisterende bygninger bliver set som et endnu stærkere fundament for byggeri og byudvikling – og ikke som noget, der står i vejen for udvikling og nyskabelse.
*LCA-analyser af 12 forskellige byggerier foretaget ifm. Social- og Boligstyrelsens ”Guide til genbrug af bærende konstruktioner”.
