HusCompagniet har netop indgået aftale med – i dag – erhvervs- og boligudlejer Kai Dige Bach om opførelsen af de første 10 ud af i alt 29 boliger i Herlev.
Projektet, der tegnet af arkitektvirksomheden Briq, er bl.a. inspireret af erfaringerne fra Velux Gruppens Living Places, og målet er at sætte nye standarder for byggeri, der opføres med mindre CO2-udledning end ved traditionelle metoder.

HusCompagniet ser fremgang i markedet efter hård periode
Projektet tager afsæt i HusCompagniets Morrow-koncept, der er et skalerbart rækkehuskoncept bl.a. med træbaserede konstruktioner, træfiberisolering og skruefundamenter i stedet for traditionelle betonkonstruktioner.

– Gennem dette samarbejde og erfaringerne fra Living Places forener vi vores mangeårige erfaring med nye, innovative teknologier og materialer med lavt klimaaftryk og demonstrerer, at det er muligt at udvikle fremtidens boliger med et markant lavere klimaaftryk – uden at gå på kompromis med kvalitet eller komfort for beboerne, siger Group CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen.

Husbygger vender hjem: ”Der har manglet noget i vores DNA”
HusCompagniets egen elementfabrik i Esbjerg leverer de præfabrikerede trækonstruktioner til boligerne. Samtidig understøtter den træbaserede tilgang ambitionen om at opnå en DGNB Guld-certificering af projektet.
De første 10 boliger bliver 65 m2 store lejemål fordelt på to etager – 5 i stueplan og 5 på 1. sal.
Om Kai Dige Bach
Kai Dige Bach blev grundlagt i 1958 som en kul-, koks og olieforretning i Herlev.
I 1960’erne udvidede firmaet med cementvarer og senere med hårde hvidevarer. I 1970’erne og 80’erne tilføjede man bl.a. lavpris olieselskab.
Kerneforretningen er i dag boligudlejning.
Planen er, at de endelige byggetilladelser kommer på plads i løbet af sommeren, så byggeriet kan igangsættes ved udgangen af 2025, og de første boliger kan stå klar i primo 2027.