For 30 år siden betød rejsetiden til landets store byer, København og Aarhus, ikke det store, men siden har det kun fået større betydning – og det påvirker den udvikling, man ser på boligmarkedet, hvor priserne er steget og fortsat stiger voldsomt i og omkring storbyerne.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/03/120528_1_xl-375x250.jpg)
Lejlighedspriser i København er fordoblet på 10 år
– Beliggenhed er alfa og omega, når de fleste køber bolig. Her er det rejsetiden til storbyen, som er altoverskyggende – transporttiden i bil for at være helt præcis, siger seniorøkonom Lasse Lundqvist, Prognosecenteret.
4 minutter koster næsten 300.000 kroner
En analyse fra Prognosecenteret viser, at huspriserne i dag stiger 2.193 kroner pr. m2, hver gang man skærer 10 % af pendlertiden til Københavns centrum.
Det vil sige, at en bolig på 135 m2 bliver ca. 296.000 kroner dyrere, hver gang man bevæger sig fire minutter tættere på det centrale København, for den typiske pendler.
I Aarhus er tallet 840 pr. m2, hvormed en sammenlignelig størrelse bolig bliver 113.000 kroner dyrere at komme 10 % tættere på centrum.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2025/02/kim-cushman-red-375x250.jpg)
Internationale investorer overtager markedet for industriejendomme i Storkøbenhavn
Ifølge analysen skal man mere end 25 minutter ud af København, før priserne falder til det halve af prisen i storbyen. I Jylland går grænsen ved 20 minutter fra Aarhus.
Storbyerne har dog stadig effekt på boligprisen i det meste af landet, og det højere prisniveau i København sammenlignet med Aarhus smitter af på byerne på Sjælland.
På Sjælland betyder eksempelvis en 10 % reduktion i rejsetiden til København, at kvadratmeterprisen i gennemsnit stiger med 2.031 kroner. I Jylland stiger kvadratmeterprisen med 780 kroner ved samme reduktion i rejsetiden til nærmeste storby.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/08/Lior-Koren-375x250.jpg)
Ejendomsvurderinger og lejeloven – det er tid til et paradigmeskifte
Men uanset hvor i Danmark, man befinder sig, ses det samme mønster for værdisætningen af nærhed, fortæller Lasse Lundqvist:
– De gennemsnitlige kvadratmeterpriser korrigeret for boligers minimumspris følger hinanden på tværs af Jylland og Sjælland relativt til de respektive storbyer, Aarhus og København. Værdisætningen af storbyen aftager altså ved samme rejsetid på tværs af Sjælland og Jylland.