200 lejeboliger på vej: Alle generationer skal kunne finde deres plads i kommunen

Parterne bag Middelfart Kommunes budgetaftale har indgået aftalen om at investere i almene boliger i kommunen.
Kort over placering af kommende almene boliger i Middelfart.
De 200 boliger placeres flere forskellige steder i kommunen.

Middelfart Kommune vil være et af Danmarks mest attraktive steder at bo, leve, arbejde og opleve.

Tirsdag aften sendte et enigt byråd så en aftalen om en historisk investering i almene boliger på 36 mio. kroner videre til endelig godkendelse i byrådet den 6. januar 2025.

Med aftalen vil Middelfart Kommune sikre rammerne for byggeri til en samlet anlægssum på op mod 450 mio. kroner, hvilket vil resultere i 200 nye almene boliger i kommunen.

Læs også

Borgmester: “Naturbyen hæver barren for fremtidens boligkvarterer”

De nye boliger spænder fra familieboliger i grønne omgivelser til seniorbofællesskaber tæt på sundhedsydelser, og alt sammen vil give flere borgere, som understøtter handel, livet i foreningerne og lokalsamfundene, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd Jensen:

– Ambitionen er at skabe et godt og varieret udbud af boliger og boformer, og samtidig sikrer aftalen billige boliger i en god kvalitet for alle indkomstgrupper. Dermed opfylder vi ikke bare behovene her og nu, men viser også vejen frem mod en bæredygtig og inkluderende fremtid. Med fokus på stærke fællesskaber og grønne løsninger sikrer vi, at alle generationer kan finde deres plads her i kommunen.

Læs også

Nærhospital kommer nærmere – kommune køber 4.000 m2

Aftaleparterne ønsker at afsætte midler til følgende projekter:

  • 27 almene boliger i Melfarparken, som bliver et seniorbofællesskab.
  • 30 nye almene boliger ved Taarupvej i Gelsted, hvor der også skal sikres et udbud af parcelhusgrunde.
  • 26 nye boliger i et generationsfællesskab nordøst for skolen i Båring, hvor der herudover i området skal være mulighed for ejer og lejeboliger.
  • 40 nye almene boliger i udviklingsområdet ved Falstersvej.
  • 40 nye almene boliger ved Naturbyen (Toften), hvor der aktuelt er ved at blive skabt grundlag for gennemførelse af en samlet bebyggelse på ca. 300 boliger bygget efter de højeste bæredygtighedsstandarder.
  • 36 ældre- og seniorboliger, som udmøntes inden sommeren 2025.

Relateret indhold