En hel region slår ny prisrekord: 50.000 kr. pr. m2

For første gang passerer den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerlejlighed 50.000 kroner-grænsen i en hel region.
Salgspriserne på ejerlejligheder i Københavns Kommune har ligget over 50.000 kroner pr. m2 siden juli 2023, men nu har gennemsnittet for hele regionen passeret den magiske grænse. Foto: Gettyimages.

En ejerlejlighed i Region Hovedstaden koster det 50.034 kroner for en enkelt m2.

Det viser nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks med tal for november.

Det er første gang nogensinde, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris passerer 50.000 kroner i en hel region.

Læs også

Et år uden de helt store kriser – og det ses på boligpriserne

Salgspriserne på ejerlejligheder i Københavns Kommune har ligget over 50.000 kroner pr. m2 siden juli 2023, men nu er det i hele regionen, at kvadratmeterprisen ligger over 50.000 kroner i gennemsnit.

Salgsprisen på ejerlejligheder steg 1,2 % fra oktober til november i Region Hovedstaden, og det har været nok til at få kvadratmeterprisen op over den magiske grænse.

Læs også

40.000 nye boliger i København – kommuneplan vedtaget

– Det er dyrt at købe bolig i hovedstaden, og mange søger naturligt udad til omegnskommunerne, hvor priserne er lavere. Det øger til gengæld presset på lejlighederne der, og priserne er begyndt at følge med uden for København, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Siden Januar 2012 er salgsprisen på ejerlejligheder i Region Hovedstaden steget 143 %, og selv hvis man tager højde for inflationen, er kvadratmeterprisen fordoblet i perioden.

Frederiksberg slår også rekord

Region Hovedstaden dækker landsdelene Bornholm, Byen København, Københavns Omegn og Nordsjælland.

De dyreste ejerlejligheder finder man på Frederiksberg, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris i november lå på 61.689 kroner, hvilket er ny prisrekord i kommunen.

De billigste lejligheder i Region Hovedstaden ligger i Fredensborg, hvor prisen er 22.071 kroner pr. m2. Det er et lille fald fra måneden før.

Relateret indhold