Kommune kan nu gøre klar til vigtig vindmøllepark – efter 14 år

I Sønderborg Kommune jubler man over tilladelsen fra Energistyrelsen til at etablere havvindmølleprojektet Lillebælt Syd.
Det har skabt debat, at 24 af de 26 nye, statslige energiparker, som regeringen ønsker etableret, ligger i Jylland. Men i Sønderborg Kommune er glæden stor efter, at etableringstilladelsen er i hus. Genrefoto: Gettyimages.

Energistyrelsen har givet etableringstilladelse til havvindmølleprojektet Lillebælt Syd ca. 3 km nordøst for Als og 6 km fra Helnæs.

Dermed kan parterne for alvor kan gå i gang med projektering og etablering af vindmølleparken, der har været undervejs i 14 år:

– I Sønderborg Kommune har vi nu i mange år arbejdet for at få opført vindmøller i Lillebælt, og jeg er på byrådets vegne meget glad for, at Lillebælt Vind under kommunens forsyningsselskab, Sonfor, nu har fået etableringstilladelsen, siger borgmester Erik Lauritzen.

Læs også

Energikomet massefyrer i 2024: ”Vi skal tilbage til det, vi var rigtig gode til”

Han uddyber:

– Vindmølleparken i Lillebælt er en ekstrem vigtig del for at komme i mål med ProjectZero, der er Sønderborg-områdets vision om at blive CO2-neutral i 2029, siger borgmesteren.

Læs også

Cowi spiller en stor rolle i Islands første vindmøllepark

Lillebælt Syd vil bestå af 11 stk. 15MW havvindmøller med en totalhøjde på 256 meter. Når havvindmøllerne er installeret, vil de kunne producere 165 MW grøn strøm, der kan forsyne op til 148.000 danske husstande.

Sønderborg Kommune har bakket op med delvis finansiering af forundersøgelsen til vindmølleparken i samarbejde Bitten & Mads Clausens Fond, Linak og Energinet.dk.

Relateret indhold