Udviklingen inden for cirkulært byggeri går alt for langsomt

Cirkulært byggeri kræver langt højere grad af politisk handling nu. Det viser en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling, der kortlægger barrierer og muligheder i dansk lovgivning.
Mursten på et bord bliver bearbejdet
Rapporten ’Cirkulært byggeri - fra tanke til politisk handling’ er udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling med finansiering fra den filantropiske forening Realdania. Foto: Steffen Stamp

Byggeriet står som bekendt for en stor del af Danmarks CO2-aftryk og ressourceforbrug, men ifølge en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling går omstillingen til cirkulære løsninger alt for langsomt. Rapporten ’Cirkulært byggeri – fra tanke til politisk handling’ kortlægger barrierer og muligheder i den danske lovgivning med henblik på at fremme cirkulært byggeri. Formålet er at bidrage til en konstruktiv dialog mellem aktørerne i byggebranchen samt det politiske system om, hvordan vi i Danmark bedst skaber de nødvendige rammer for et mere cirkulært byggeri.

Har ikke fået luft under vingerne

Til trods for, at cirkulært byggeri rummer et stort potentiale for såvel klima som ressourceforbrug og økonomi, har den cirkulære omstilling af byggeriet ikke for alvor fået luft under vingerne i Danmark. Omstillingen er kompleks og kræver en tværgående indsats på tværs af byggeriets aktører, men ifølge direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, kræver det ligeledes et grundigt kig på den lovgivning, der i dag regulerer byggebranchen.

– Vi har talt om cirkulært byggeri i mange år. Vi ved, at det en af de veje, vi skal gå, hvis vi skal realisere vores klimamålsætninger og fremtidssikre byggebranchen til en fremtid, hvor alle økonomiske aktiviteter skal agere inden for de planetære grænser. Men der er i dag desværre barrierer i lovgivningen, som trækker i den forkerte retning og som systematisk ikke forholder sig til cirkularitet og ressourceforbrug i byggeriet, siger Bjarke Møller.

Kræver konkrete politiske tiltag

Rapporten identificerer en række langsigtede og større politiske beslutninger, som er afgørende, hvis dansk byggeri skal blive en global, cirkulær frontløber frem mod 2030, men kigger også på en række konkrete, politiske tiltag, som kan implementeres her og nu. Det inkluderer blandt andet en revidering af bygningsreglementet for at fremme cirkularitet og indførelse af skærpede krav til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

Rapporten dykker ligeledes ned i ni konkrete benspænd, hvor der i dag er uforløst potentiale i lovgivningen i forhold til det at drive den cirkulære omstilling. Områder, hvor der kan være et behov for at fjerne eksisterende lovgivningsmæssige barrierer. Den nuværende lovgivning forholder sig nemlig ikke systematisk til cirkularitet og ressourceforbrug.

Ikke kun et klimaspørgsmål

Det er ikke alene klimaet, der vinder ved, at byggeriet i Danmark bliver mere cirkulært. Der er også en række vigtige sidegevinster, man politisk skal have øje for, når det kommer til at fremme et mere cirkulært byggeri. Det kan nemlig være med til at styrke den danske byggebranches konkurrencekraft, hvilket kan give nyt potentiale for jobskabelse, forbedre Danmarks forsyningssikkerhed og være en vigtig løftestang til at løfte vores sundhed og livskvalitet i det byggede miljø.

– Danmark har potentialet til at blive et grønt foregangsland inden for cirkulært byggeri. Men det kræver, at vi gennemgår og justerer lovgivningen med de cirkulære briller på, således at man får fjernet de lovgivningsmæssige barrierer og grebet de muligheder, der kan bidrage til at få byggebranchen ind på rette reduktionsspor – både i forhold til klimaaftryk og ressourceforbrug, slutter Bjarke Møller.

Relateret indhold