Fuld fart på byggerier i Ørestad Syd

By & Havn og forskellige investorer kan i dag løfte sløret for en række nye boligbyggerier, som vil skyde op i de kommende par år.
De ti byggefelter er tegnet ind på kortet over Ørestad Syd. Visualisering: By & Havn.
De ti byggefelter er tegnet ind på kortet over Ørestad Syd. Visualisering: By & Havn.

By & Havn har indgået en lang række salgsaftaler med investorer, som snart vil bygge boliger på intet mindre end 10 boligbyggefelter i den centrale og vestlige del af Ørestad Syd. Der er både tale om etagebyggeri og rækkehusbyggerier.

I alt er der tale om grundsalg på cirka 150.000 etagemeter byggeret – svarende til godt 1.500 boliger.

Det er:

– Byggefelt 1.1 og 1.5 er solgt til et konsortium mellem NREP og Arkitektgruppen. Her opføres henholdsvis 49 rækkehuse og 54 lejligheder.

– Byggefelt 1.2 er solgt til PensionDanmark med KPC som totalentreprenør. Her opføres 28 rækkehuse og 67 lejligheder.

– Byggefelt 1.3 og 1.4 er solgt til PFA Ejendomme, der i samarbejde med Agenda Property udvikler 50 rækkehuse og 112 lejligheder på grundene.

– Byggefelt 3.1 til AAB samt NREP og Arkitektgruppen. Her opføres 123 almene boliger i den nordlige del og 136 boliger i den sydlige del. Desuden 1.800 kvadratmeter daginstitution.

– Byggefelt 3.2 og 3.3 er solgt til svenske Fastighets AB Balder, som planlægger at opføre i alt 457 lejligheder.

– Byggefelt 3.4 solgt til Obel-LFI Ejendomme vil opføre 217 boliger.

– Byggefelt 17 er solgt til Fastighets AB Balder, som har mulighed for at opføre 244 lejligheder.

Svenske Balder ejer i forvejen bebyggelser i Ørestad Syd. Nu har ejendomsselskabet købt yderligere tre byggefelter - blandt andet 3.2, hvor der skal opføres ejerboliger. Visualisering: By & havn.
Svenske Balder ejer i forvejen bebyggelser i Ørestad Syd. Nu har ejendomsselskabet købt yderligere tre byggefelter – blandt andet 3.2, hvor der skal opføres ejerboliger. Visualisering: By & havn.
På byggefelt 1.2 vil PensionDanmark og KPC opføre 28 rækkehuse. Visualisering: By & Havn.
På byggefelt 1.2 vil PensionDanmark og KPC opføre 28 rækkehuse. Visualisering: By & Havn.

Relateret indhold