Esbjerg: Hirsehaven står klar til indflytning

Det omgivende landskab har fået et ekstra skud grønt og blåt forud for indflytning i den nye bebyggelse Hirsehaven, der nu står færdigopført i det nordlige Esbjerg.
De 132 spritnye lejelejligheder i Hirsehavens tre blokke er DGNB Guld-certificeret. Dertil er der arbejdet med bebyggelsens rekreative område bestående af en klimasikret park med egen sø. Foto: Raundahl & Moesby

Den 11.500 kvm udlejningsejendom fordelt på tre karréblokke i Esbjerg N, der har fået navnet Hirsehaven, kan inden længe byde nye beboere velkommen i de 132 lejelejligheder, som entreprenøren Raundahl & Moesby har opført for bygherren Heimstaden.

Adm. direktør Michael Byrgesen Hansen fra Heimstaden udtaler:

– Med Hirsehaven vil vi have præcis 799 boliger, en række erhvervslejemål og hotellet A Place Too i Esbjerg Kommune og vi glæder os over at bidrage til den positive vækst, byen oplever disse år.

Hirsehaven supplerer de tre karréer, som Heimstaden Danmark har i området i forvejen, og som bindes sammen af det nye rekreative område bestående af en klimasikret park, grønne opholdsarealer, et outdoor-fitnessområde og en naturlegeplads.

En naturlegeplads har fået plads i Hirsehavens rekreative område. En sti binder både det grønne område og hele kvarteret sammen på begge sider af Mølleparkvej. Foto: Raundahl & Moesby
En naturlegeplads har fået plads i Hirsehavens rekreative område. En sti binder både det grønne område og hele kvarteret sammen på begge sider af Mølleparkvej. Foto: Raundahl & Moesby

Egen, lille sø

Igennem parken etableres Møllestien, som binder både det grønne område og hele kvarteret sammen på begge sider af Mølleparkvej. For at understøtte den lokale biodiversitet har landskabsarkitekt Land+ arbejdet på at integrere en såkaldt LAR-rende (Lokal Afledning af Regnvand) som munder ud i en mindre sø.

Læs også: Stikkende arkitektur gør ondt på Esbjerg

Det opsamlede ferskvand skaber udover drikkevand til dyr og insekter også optimale levesteder til forskellige vådtilpassede planter. De strukturelle elementer med den lille sø, områdets mange skråninger og bakker skaber et varieret landskab.

Boligerne er DGNB Guld-certificerede og parkeringsarealet er udstyret med en lang række el-ladestandere.

Relateret indhold