Klimaforandringerne i Danmark betyder højere temperaturer, mereregn og mere ekstremt vejr. Det er en udfordring, der både kalder på, at CO2-udledningen reduceres, og at samfundet tilpasser sig. For at bistå det klimaarbejde i kommunerne igangsatte Realdania, Kommunernes Landsforening, regionerne og tænketanken Concito i 2019 DK2020-indsatsen. Den har til formål at sætte skub i implementeringen af Parisaftalens mål, så kommunerne bliver klimaneutrale og klimarobuste i 2050.
Det er foreningen Realdania der, sammen med det internationale bynetværk C40, står bag DK2020 Gennem indsatsen har kommunerne fået rådgivning og sparring til at udvikle lokale planer, der både lever op til Parisaftalens målsætning og viser, hvorledes den enkelte kommune bør tilpasse sig klimaforandringerne. 96 af landets kommuner har tilsluttet sig initiativet, og langt de fleste har på nuværende tidspunkt udarbejdet forpligtende klimahandlingsplaner i regi af DK2020.
Arbejdet stopper ikke her
Rapporten ‘Klimatilpasning i danske kommuners klimahandlingsplaner’, der blev offentliggjort i november 2023, samler op på kommunernes arbejde med klimatilpasning gennem DK2020 og vurderer potentialet for fremtidige forbedringer frem mod et klimarobust samfund.
– Det er positivt, at stort set alle kommuner i Danmark har en plan for deres klimatilpasning. Men arbejdet stopper ikke her. Nu skalplanerne omsættes til konkret handling, og planarbejdet skal helst fortsætte. For klimaændringerne vil blive ved med at forandre vores byer mange år frem. Samtidig er det vigtigt at tage højde for, at livet i byerne skal give mening – også på dage, hvor vejret viser sig fra sin ekstreme side, siger projektchef i Realdania, Mikkel Suell Henriques.
Rapportens hovedbudskaber
Det kræver et større samarbejde på tværs af aktører, og det tager længere tid, men på lang sigt giver det også højere værdi. Både når det gælder selve klimatilpasningen og ambitionen om at sikre en fortsat høj livskvalitet i byerne. Rapporten præsenterer tre hovedbudskaber:
- DK2020 har engageret stort set alle kommuner, fra både større byer og mindre bysamfund. I dag har kommunerne et mere retvisende risikobillede i forbindelse med klimaforandringerne, og de har vedtaget initiativer, der kan afhjælpe klimaforandringernes konsekvenser.
- Ekstreme vejrhændelser såsom oversvømmelser, ekstrem nedbør, hedebølger og tørker øger kommunernes opmærksomhed på behovet for klimatilpasning.
- Det er vigtigt, at klimatilpasningsplanerne løbende opdateres og indsatserne revurderes, så de kan rettes til, i tilfælde af ny viden, nye finansieringsmuligheder eller forandringer i den politiske opbakning.
Fælles retning og prioritering
Rapporten kommer desuden med en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan arbejde videre med klimatilpasningen. Her er blandt andet en opfordring til, at relevante aktører og myndigheder skaber et fælles sprog og målbillede for klimatilpasningsindsatsensamt en påmindelse om, at der fortsat er brug for mere viden om faren for og konsekvenser ved tørke, varme- og hedebølger.
– Der skal sikres en fælles retning for og prioritering af, hvordan vi sammen skaber et klimarobust samfund. Der er behov for løbendekapacitetsopbygning og styrket samspil imellem forskning og praksis samt koordination mellem stat og kommuner, så det sikres, at planlægningen altid bygger på et opdateret vidensgrundlag. Derfor er det vigtigt, at rammebetingelserne er i orden, herunder for den fremadrettede arealanvendelse i og på tværs af kommunerne, siger Mia Holmbo Lind, der er klimaanalytiker i Concito og en af forfatterne bag rapporten.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';