Danmark blandt Europas bedste: Energifleksible løsninger skal dog forbedres

I en ny rapport fra Energy Transition Readiness Index (ETRI) placeres Danmark endnu en gang blandt de bedste lande i Europa, hvor energifleksible løsninger udpeges som vigtig brik i den grønne omstilling.
Investering i energifleksible løsninger er nøglen til et solidt elnet.
Investering i energifleksible løsninger er nøglen til et solidt elnet.

Den grønne omstilling i Danmark går ikke ubemærket hen i internationale sammenhænge.

Læs også: Rambøll vinder milliard-kontrakt i Norge – den største nogensinde

I den seneste rapport fra Energy Transition Readiness Index (ETRI), der vurderer europæiske energimarkeder i forhold til omstillingsparathed og fremtidige behov for fleksible ressourcer, er Danmark endnu en gang at finde blandt den absolutte top – kun overgået af Norge.

Rapporten fremhæver blandt andet begge lande som de mest ambitiøse på baggrund af de nationale mål om 100 % grøn strøm inden 2030.

Men den peger også på en udfordring for de europæiske elmarkeder, der gør sig relevant for både de højeste og laveste rangerede lande, der ønsker klimamålsætningerne realiseret.

Europas energisektor er nemlig i rivende udvikling, og de høje ambitioner om at fremme vedvarende energi har nu skabt en øget produktion af grøn strøm, der volder elmarkedet besvær.

Udfordringen defineres i rapporten som en fleksibilitetskløft, og uddybes som en manglende demand-side fleksibilitet i elnettet, hvor virksomheder og privatpersoner kan tilpasse deres forbrugsmønstre.

Læs også: Cowis elaftale bidrager til ny solcellepark på Lolland

Konceptet er her at stabilisere elnettet via justeringer af elforbruget i perioder med spidsbelastninger og give markedet adgang til forskellige energiressourcer for at undgå strømafbrydelser eller overbelastning.

Herunder fremhæves energilagring og solceller som to energifleksible løsninger, der samarbejder om at aflaste elnettet.

Danmark som frontløber

Danmark, Norge, Sverige og Finland er allerede langt fremme på dette område, og ifølge rapporten vil de dårligst rangerende lande stå over for fremtidige udfordringer i form af begrænset adgang til elnettet, stigende priser og strammere markedsforhold.

For at stabilisere elnettet og skabe et gennemsigtigt marked anbefales yderligere investeringer i fleksibel energiproduktion og passende lovgivning. Det samme mener, Nick Luitwieler, direktør hos Eaton Danmark, der arbejder med power-management og grøn omstilling:

– Næste skridt er at skabe et moderne og intelligent energisystem, der udnytter fleksibiliteten i elnettet for at sikre en overkommelig elpris og forsyningssikkerhed. Men fleksibilitet kommer ikke af sig selv. Derfor er lovgivning på området alfa og omega, så forbrugerne kan investere i teknologier som intelligent energilagring, fortæller han.

Læs også: Ørestad: Vil skabe “verdens første selvfinansierede og energieffektive bydel”

I den overordnede rangering var Norge og Danmark tæt forfulgt af både Finland og Sverige, mens Frankrig, Holland, Irland og Storbritannien var placeret stabilt i midten. Lande såsom Spanien, Grækenland, Østrig og især Polen haltede en del efter det grønne felt.

Relateret indhold