På EjendomDanmarks netop afholdte generalforsamling blev valgt fire nye bestyrelsesmedlemmer i form af Bettina Lange, adm. direktør i KLP Ejendomme, Julie Rømsing, adm. direktør i Newsec Property Asset Management, Mads Guldbæk Jensen, adm. direktør i PWH Ejendomme, og Søren Tang Kristensen, ejendomschef i Industriens Pension.
Læs også: EjendomDanmark: Udspil til et mere mangfoldigt boligmarked
Dermed består EjendomDanmarks samlede bestyrelse nu af 33 personer, der samlet repræsenterer branchens bredde – helt i tråd med brancheorganisationens vedtægter:
– Vi afspejler vores medlemmer og branchen. Derfor er jeg enormt glad for at kunne byde Julie, Bettina, Mads og Søren velkommen til bestyrelsen. Jeg ser meget frem til det kommende bestyrelsessamarbejde med både nye og velkendte ansigter, siger formand Henrik Dahl Jeppesen.
Nyt medlem af forretningsudvalget
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig i et forretningsudvalg og formandskab, hvor Henrik Dahl Jeppesen og Michael Nielsen fortsætter som henholdsvis formand og næstformand, mens forretningsudvalget Frederik Barfoed, koncerndirektør i Barfoed Group, indtræder:
– Frederik repræsenterer noget unikt i og for hele ejendomsbranchen. Med sit virke i en ejerledet virksomhed vil han også i forretningsudvalget tilføre gode og vigtige indsigter og kompetencer, og jeg sætter stor pris på, at han har lyst til at bidrage, siger Henrik Dahl Jeppesen.
Læs også: EjendomDanmark om ny handletank: Glem ikke økonomien
På årets generalforsamling valgte Torben Black, adm. direktør i C.W. Obel Ejendomme, at udtræde fra bestyrelsen og dermed også som medlem af forretningsudvalget.
Brancheorganisationen understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kroner.