Building Green i stort comeback – tangerer besøgsrekord

Efter et års corona-pause slog den bæredygtige messe igen dørene op - og over 8000 besøgte Forum for at få viden og inspiration til bæredygtigt byggeri.
https://acdn.dagensbyggeri.dk/article/_pics/117196_1_xl.jpg
https://acdn.dagensbyggeri.dk/article/_pics/117196_1_xl.jpg

Køerne var rigtig lange foran Forum, da Building Green igen kunne byde på bæredygtigheds messe. Sidste år tvang corona epidemien Building Green til at aflyse alle messer og i stedet afholde messen digitalt. En stor succes med 12.000 streaminger.

Men mødet mellem mennesker, at høre det talte ord og mærke materialerne med hænderne kan noget andet og mere. Og det fik de 8009 gæster, der over to dage gik rundt blandt de 170 udstillere og kunne vælge mellem et tætpakket foredragsprogram på seks forskellige scener.

Det var samtidig en tæt tangering af den tidligere rekord fra 2019, hvor 8025 gæster besøgte Building Green i Forum.

– Vi er både lettede og overvældet over den modtagelse, som årets Building Green messe fik. Det har været et meget glædeligt gensyn med branchen, og vi er super tilfredse og lidt overvældet over den store tilslutning, fortæller Sarah Elhauge, administrerende direktør for Building Green.

Et tætpakket foredragsprogram trak hundredvis af tilhører på en en række forskellige scener. Foto: Building Green.
Et tætpakket foredragsprogram trak hundredvis af tilhører på en en række forskellige scener. Foto: Building Green.

– Vi har savnet det, og vi kan mærke, at det har de mange besøgende og branchen også. Det er vores indtryk, at der har været fantastisk stemning rundt omkring, og at der har været sammenhæng mellem temaer og spørgsmål på de forskellige scener.

– Det er så vigtigt at samle alle i værdikæden, og det har været tydeligt over de her to dage.

De mange besøgende kunne gå på opdagelse i områder som Bæredygtighed i praksis – powered by Stark, Start Up + Meet Up med 8 inspirerende iværksættere, Tech Match Innovation Arena, og en udstilling af værker fra Det Kongelige Akademi.

Et godt sted at møde bæredygtigheden

Og der var i den grad meget at komme efter – når man spurgte de besøgende:

Jenny Nguyen.
Jenny Nguyen.

– Det er første gang, at jeg er her, og det er superspændende. På standene bliver det lidt for kommercielt og er mindre relevant for mig som ingeniørstuderende, men talerne er på et højt niveau. Det er ikke hver dag, at man har mulighed for at høre mennesker med så stor indflydelse, så det er en stor fornøjelse og lærerigt, fortalte Jenny Nguyen – ingeniørstuderende i praktik hos AI – Arkitekter & Ingeniører.

Niels Johan Juhl-Nielsen – bestyrelsesmedlem i Ingeniørforeningen:

Niels Johan Juhl-Nielsen.
Niels Johan Juhl-Nielsen.

– Jeg har arbejdet med bæredygtighed siden 1992 og er nu Building Green for femte gang. Så jeg har fulgt udviklingen og kan konstatere, at der nu er kommet nye begreber til, og tilgangen er mere visionær. Det er primært foredragene, der trækker mig hertil, og jeg får stor inspiration i forhold til at tænke i større helheder, men samtidig også mere lokalt. Det er privilegeret at kunne sidde her og høre sådanne oplæg.

Morten Wrem – ejer af Uniplan Danmark og direktør for Holbæk Elementfabrik mente også, at messen var virkelig interessant.

Morten Wrem.
Morten Wrem.

– Jeg bruger min tid på standene, hvor det er inspirerende at se, hvad andre arbejder med og udvikler. Det bekræfter mig i, at vi kigger ind i en ny virkelighed, hvor du skal være med på vognen for ikke at blive kørt over. Før kunne det betale sig at undgå bæredygtighed, men sådan er det ikke længere, for nu kan der produceres og bygges grønnere billigere.

Udstillere: Et fantastisk mødested

Blandt de udstillere, der har haft rigtig travlt på Building Green i år, er Kent Fonseca, der har tilbragt dagene på Starks stand Bæredygtighed i praksis på 1. sal. Han kalder sig selv Bæredygtigheds Stark’tivist og Gentræ Ambassadør og har haft nogle forrygende dage på messen.

– Det har været fantastisk! Vi har fået lov til at tale direkte med bygherrer, rådgivere og arkitekter – parter som vi normalt kun får adgang til, når udbudsmaterialet ér sendt ud. Bæredygtighed er ikke noget, man bare lige kan have liggende på en hylde, og her har vi fået en unik mulighed for direkte kontakt med mennesker i branchen, som vi måske ikke har kontakt med i det daglige.

Kent Fonseca.
Kent Fonseca.

Kent Fonseca har haft syv andre bæredygtighedsambassadører med sig på standen, og tilsammen havde de haft direkte mundtlig kontakt med mere end 50 branchefolk, inden halvdelen af andendagen var gået.

– Her har også været mange mindre håndværksmestre med ingen, en eller to ansatte. Bl.a. har her været en jysk tømrer forbi, som ejer et enkeltmandsfirma. Der skal altså noget til, for at man tager en hel dag ud af kalenderen for at tage på messe. Men han var her for at se på nye produkter og høre mere om bæredygtighed. Det er da stærkt, siger Kent Fonseca.

Goddag til ministeren

Også på standen hos Strøjer Tegl har de to messedage været givet godt ud, fortæller salgs- og logistikchef Claes Eriksen:

Claus Eriksen, Strøjer Tegl.
Claus Eriksen, Strøjer Tegl.

– Det er de helt rigtige mennesker, der kommer her. Folk kommer for at få historien om, hvad vi gør i forhold til bæredygtighed, og vi har da også fået mange snakke om, hvad vi evt. kunne gøre anderledes. Vi har bl.a. talt med mange arkitekter – også mange unge fra arkitektskolerne, som bl.a. har en holdning til EPD.

Onsdag, hvor indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek holdt indlæg på Main Stage om national strategi for bæredygtigt byggeri, lykkedes det for Strøjers folk på standen at tiltrække sig ministerens opmærksomhed.

– Der fik vores direktør en lille snak med ministeren om træ versus mursten, siger Claes Eriksen.

Endnu mere Building Green i 2022

Næste gang Building Green slår dørene op, bliver i Aarhus den 30. og 31. marts, hvor eventen rykker ind på Centralværkstedet.

Udover den flerårige Build in Wood udbyggede Building Green i 2021 porteføljen af specialiserede konferencer med Build for Biodiversity, Bæredygtig Byggeproces, Biobaserede Byggematerialer og Build for Water.

Til næste år er der endnu flere konferencer på vej, når de præsenterer Build for Creativity og Bæredygtig Transformation.

Derudover lover de også flere internationale events.

Relateret indhold