5 liebhaverejendomme til salg: Arkitektonisk kvalitet, historie og vild beliggenhed

Freja Ejendomme sætter fem nye liebhaverejendomme til salg på Frederiksberg, i Aarhus, Nordsjælland, ved Dyrehaven og uden for Roskilde.
To børn går på en sti, forbi et stort murstenshus.
Grundtvigsvej på Frederiksberg i København.

Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, sætter fem nye liebhaverejendomme til salg – to erhvervsejendomme og tre privatboliger.

Den første erhvervsejendom ligger på Grundtvigsvej 14A-14B på Frederiksberg i København og er på 1.189 m2 bestående af to bygninger, som er indrettet med 10 boligenheder på mellem 95 og 119 m2.

Bygningerne er opført i henholdsvis 1866 og 1881 og står i dag tomme og frigjort for lejemål.

Nørreport i Aarhus.

Freja Ejendomme har overtaget ejendommen fra Bygningsstyrelsen, og den blev tidligere anvendt af Landbohøjskolen.

Læs også

Husbygger udvider med arkitekttegnede liebhaverboliger

Den anden erhvervsejendom ligger midt i Aarhus på Nørreport 16-20. Den 4.956 m2 store ejendom er opført i to karrélignende bebyggelser, der tilsammen danner rammen om ejendommens 12 bygninger og tilhørende gårdarealer.

Ejendommens oprindelige bygninger daterer sig tilbage til 1727, mens den senest opførte er fra 1998.

Dæmpegårdsvej i Allerød i Nordsjælland.

Ejendommen har tidligere været brugt som en del af Aarhus Arkitektskole.

Særlige egenskaber

– Der er tale om to ganske pragtfulde og unikke ejendomme med hver deres særlige egenskaber, siger adm. direktør i Freja Ejendomme, Christina Jørgensen.

– De har arkitektonisk kvalitet, historie og fantastisk beliggenhed til fælles.

Boserupvej i Roskilde.

Hun fremhæver, at ejendommen på Grundtvigsvej har forudsætninger for at blive ’en fantastisk boligejendom midt på attraktive Frederiksberg’, mens ejendommen i Aarhus har en række forskellige muligheder for fremtidig anvendelse, f.eks. boliger og kontor, hotel, detail, restaurant og kulturtilbud.

Privatboliger i ét med naturen

De tre privatboliger tæller Dæmpegård, som er landets ældst bevarede skovridergård og ligger i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland.

Ejendommen består af fem fritliggende bygninger med et samlet areal på i alt 819 m2. Grundens areal er på 25.445 m2.

Læs også

Nyt Sweco-projekt udforsker den fremtidige indretning af Danmarks areal og landskab

Den anden privatbolig er en tidligere skovløberbolig, der ligger direkte op til Dyrehaven nord for København. Ejendommen på Wesselsmindevej 17A-17B er fra 1885 og har et boligareal på 213 m2 fordelt over to plan med køkkenalrum, bryggers, tre soveværelser, to stuer og to badeværelser.

Wesselsmindevej i Nærum.

Den sidste privatbolig finder man tæt på Boserup Skov uden for Roskilde. Ejendommen på Boserupvej 125 har en grund, som strækker sig over 5.613 m2. Boligen blev opført i 1880 og er på 118 m2 plus 17 m2 kælder.

Alle tre privatboliger kræver en gennemgribende renovering.

Relateret indhold