3XN vinder Mipim-pris for projekt i Canada

Det kommende boligprojekt Aqualuna i Toronto vandt Mipim/AR Future Project Awards i kategorien Bedste Boligprojekt.
3XN har tegnet Aqualuna, som forventes at står klar i Toronto til indflytning i 2023. Visualisering fra 3XN.com.
3XN har tegnet Aqualuna, som forventes at står klar i Toronto til indflytning i 2023. Visualisering fra 3XN.com.

Også danske 3XN kunne fredag drage hjem fra ejendomsmesse Mipim med en pris i bagagen, idet det blev til sejr i en af karegorierne i konkurrencen Mipim/AR Future Project Awards.

Aqualuna er et boligprojekt i Toronto, Canada, der bogstaveligt talt er født ud af sin spektakulære beliggenhed ved vandet. Dens legende facade afspejler bølgerne over Lake Ontario, mens terrasserne giver en flot udsigt over vandet fra næsten alle suiter.

3XN har designet bygningen som et landskab med to højder og en dal imellem. Ved at fjerne de to tårne lidt fra hinanden maksimerer man havudsigt fra hvert tårn, og det betyder, at bygningen får to fronter mod vandet. Det har givet stor værdi til bymiljøet og det omkringliggende kvarter. Dagslys i de omkringliggende gader, udsigt til vandet fra de tilstødende bygninger og sollys på den østlige promenade er blot nogle af fordelene ved kvarteret og det offentlige område.

Projektet forventes at stå færdigt om cirka fire år.

Relateret indhold