Ingeniør finder ny erfaren leder til opgaver i øst

Den nye afdelingsleder for Byggeri Øst i Spangenberg & Madsen, Jørgen Vandborg Andersen, træder ind i kollegafællesskabet med over 30 års brancheerfaring.
Jørgen Vandborg Andersen i gul refleksvest.
54-årige Jørgen Vandborg Andersen er uddannet stærkstrømsingeniør fra Københavns Teknikum i 1994.

Den rådgivende ingeniør, Spangenberg & Madsens, nye afdelingsleder for Byggeri Øst, Jørgen Vandborg Andersen, er en mand og fagkompetence, der med direktør Michael Søgaard Rasmussens ord er ’en samvittighedsfuld, pålidelig og engageret fagkompetence med en stærk pligtfølelse, der tydeligt kommer til udtryk i relationen til både kunder, samarbejdspartnere og kollegaer’.

Læs også

Ny Deas-direktør vil arbejde grønnere sammen med kunderne

– Jørgen er en sjælden blanding af tung faglighed og menneskelig lethed, lang erfaring og moderne ledelsesgreb – og jeg er stolt af, at han har valgt vores faglige og menneskelige fællesskab til, siger direktøren.

Har kendt virksomheden siden studietiden

Jørgen Vandborg Andersen træder ind i afdelingsledelsen i Spangenberg & Madsen med erfaring som fungerende leder og erfaring som udførende fagleder og ingeniør.

Hans erfaringsgrundlag byder desuden på en HD i projektledelse fra CBS.

Stærkstrømsingeniøren betegner Spangenberg & Madsen som en fagligt spændende virksomhed, der er formet af sin lange historie som teknisk rådgiver og en iver efter at være med til at implementere ny viden, tidens krav og kundernes behov for rådgivning.

Læs også

DI Byggeri ansætter branchedirektør med ”fænomenal erfaring”

– Jeg har kendt til virksomheden siden studietiden og har altid gerne ville arbejde her, så jeg er en glad mand, siger Jørgen Vandborg Andersen og uddyber:

– Som el-ingeniør har S&M for mig en helt særlig status og har altid haft det gennem min karriere, hvor jeg både har arbejdet som el-ingeniør, fagingeniør, fagleder og som afdelingsleder. Jeg ser derfor S&M som et virkelig godt sted at bringe min faglighed i spil – i samspil med mine mange, nye, dygtige kollegaer.

Han tilføjer, at hans ambition er at bygge videre på de værdier, som afdelingens kollegaer allerede har og sammen skabe gode strukturer, som giver plads til sammenhold og fælles værdiskabelse for teamet og for virksomheden.

Relateret indhold