I Esbjerg har et fjernvarmeeksperiment vist, at det er muligt at spare både penge og varmeforbrug, hvis man benytter bygningers tykke mure til at forlænge fjernvarmens værdi. Projektet, der varede halvandet år og sluttede i 2023, hedder ”Fleksibel varme som service”. Parterne bag er DIN Forsyning, Kamstrup, Nordiq Group og Aalborg Universitet (AAU).
De ville undersøge, om, hvordan og hvor længe betonvægge og mursten i boligforeningen Ungdomsbo kunne holde på varmen. Forskerne fra AAU og resten af partnerkredsen i innovationsprojektet gik derfor i gang med at skrue ned for varmen i udvalgte boligbyggerier om natten.
– Vi lukkede en times tid, skruede op igen, og undersøgte så, hvordan systemet responderede. Man er nødt til at gøre det stille og roligt – man kan ikke lukke brat ned – og et interessant resultat var, at vi stort set ikke kunne måle nogle temperaturnedgange i lejlighederne, fortæller lektor ved AAU Energi, Matthias Mandø.
Beviset er her
Projektet har været en del af det sydjyske erhvervsfyrtårn, der har støttet flere innovationsprojekter om fleksibilitet, digitalisering og omkostningsreduktion af energisystemet – såkaldt sektorkobling. Det er ifølge Head of Business Development hos Kamstrup, Steen Schelle Jensen, helt afgørende for fremtidens energisystem.
Klar til start på Danmarks største fjernvarmeprojekt
– Vi udviklede måleudstyret til case-arbejdet med Ungdomsbo, og mener, at fjernvarmesystemet kun kan indgå i den sektorkoblede fremtid, hvis vores bygninger spiller med. Det har vi bevist her, siger Steen Schelle Jensen.
Har sparet op mod to mio. kr.
Ungdomsbo har i forbindelse med projektet sparet cirka ti procent på varmeforbruget i boligforeningen. Og op mod to mio. kr. på lejernes bundlinje, fortæller teknisk chef, Erik Boyschau.
– Formålet med øvelsen var at levere den samme varme for færre grader ved at bruge den smartere, siger Erik Boyschau og fortsætter:
– Som boligselskab er vi både forpligtet til at tage medansvar for den grønne omstilling på beboernes vegne og samtidig til at passe på deres husleje. Det er ingen sag at være idealist for andre folks penge, så det er ofte en balancegang, siger han.
Et snusfornuftigt værktøj
Ifølge Matthias Mandø er der også fleksibilitet og økonomiske perspektiver i andre dele af den danske bygningsmasse, f.eks. skoler.
3.300 kvm hus til havvandsvarmepumpe kan skilles ad efter behov
– Her skruer man ned for varmen i weekenden, men det presser faktisk systemet, når alle skal have varme på mandag morgen. Kan vi gøre noget andet her med vores fjernvarme og lagring af varmen i skolebygningen? Det vil vi gerne se på, og det dejlige her er jo, at vi i Danmark har et veludbygget fjernvarmenet, der som et snusfornuftigt værktøj kan hjælpe os med at spare penge og blive grønnere. Hvis elpriserne er lave, skal vi have mest muligt ud af den billige energi, og det kan fjernvarmen i kombination med vores bygninger understøtte, siger Matthias Mandø.
Lagre skal tænkes ind i systemet
Dansk Fjernvarme ser energilagring som en vigtig brik i den grønne omstilling. Fjernvarmen leverer varme til ca. 2/3 af alle danske hjem og er et værktøj til at holde systemet i balance og omkostningerne nede. Ifølge chefkonsulent Jens Christian Nielsen giver det derfor god mening at tænke fjernvarmen sammen med varmelagring i bygningerne
– Som i enhver anden forsyningskæde skal lagre tænkes ind i systemet. Nogle gange kan det give mening at have lageret tæt på kunderne. Andre gange kan det give mening at lagre mere centralt. Økonomien og komforten i boligerne skal naturligvis tænkes ind i måden, vi lagrer energien på, siger han.
Projektet havde et samlet budget på 2,6 mio. kr. Erhvervsfyrtårnet inkluderede en række innovationsprojekter, der alle har modtaget støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s REACT-program.